Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Hudløs ærlig beretning om en gruppe af unge som blev svigtet af ssamfundet.
I 1970erne betonbyggerier lever grupper af børn som i en tidlig alder svigtes af samfundet og deres forældre. Forældrene skændes, bliver skidt, drikker og er voldelige. Fritiden bruges mellem betonblokkene - her er intet grønt, ingen legepladser og ingen voksne til at se og høre børnene. Langsomt dannes der kliker og på den lokale ungdomsklub introduceres børnene fra en meget ung alder for både hash og LSD.
I bogen får vi Christianes fortælling. Fra hun begynder på hashen, til hun tager det første fix heroin og over den efterfølgende barneprostitution som bliver hendes levevej. Fortællingen kommer helt tæt på og man kan som læser ikke undgå at blive påvirket af de svigt som Christiane oplever fra et system som slet ikke var gearet til at håndtere den store gruppe af helt unge stiknarkomaner som opstod i slutninge af 70ernes Berlin.
Jeg har kun en anke overfor denne bog og det er oversættelsen, da jeg flere steder oplevede sætninger som fremstod noget "tyske" i deres opbygning.
Ellers en varm anbefaling herfra
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Carlsen Puls og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar