onsdag den 29. januar 2020

Djævelens Lærling af Kenneth Bøgh Andersen


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En fantastisk historie! Og en rigtig god start på en serie - jeg glæder mig allerede til at læse mere. 
Bogen følger drengen Filip som ved et uheld ender i helvede som djævlens lærling. Filip er dog ikke nogen særlig god lærling for Filip er "en god dreng". 
Bogen er fuldt med humor, et sprudlende skriftsprog og et farverigt persongalleri. Jeg er vild med bogen og bedst af alt, så jeg glæder jeg mig meget til at dele oplevelsen med min søn Mads på 9 år. Det her er lige en bog for ham. Som det måske kan ses på billedet, så er bogen allerede nu sat ind på Mads' bogreol - til forhåbentlig snarlig læsning.

- Yvonne 

Bogen er første del i fantasyserien Den Store Djævlekrig. 

torsdag den 23. januar 2020

Ørkenspyddet 1 af Peter V Brett


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bogen er en rimelig 2ér, men så heller ikke mere.

Vores 3 hovedpersoner fra bog 1 fylder ca. halvdelen af bogen, og denne del er velskrevet og interessant at læse. Der er god fremdrift i historien, nye dilemmaer opstår og personerne udvikler sig.

Den anden halvdel af bogen optages af en ny hovedperson Jardir, som desværre fremstår som yderst usympatisk. Denne del af bogen formår ikke rigtigt at fange mig. Jeg kan godt se at Jardirs rolle i bogen på sigt kan blive væsentlig, men små 300 sider i selvskab med en voldelig, kvindeundertrykkende, egocentrisk hovedperson er for meget for mig

Bogen viser også små glimt af et lidt mere nuanceret billede af dæmonerne og dette accept er helt sikkert med til at vække min interesse for også at læse den næste bog i serien.

- Yvonne

mandag den 20. januar 2020

Horn og Vinger 1-3 af Nicole Boyle Rødtnes


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bog 1: Bøgerne handler om 2 heste venner som hedder Måne og Storm. Det klør i panden på Storm for hans enhjørningehorn er ved at komme frem. Efter Storm har fået sit horn, så klør Månes ryg og ligepludselig så har Måne vinger. Det betyder at Storm og Måne tilhører hver sin gruppe og derfor er fjender. Derfor løber Måne væk for at finde sin familie.

Bog 2:Måne er nu blevet en del af gruppen af heste med vinger og som er fjender med Storms gruppe. Men Måne har svært ved at få venner hos sin nye flok. Storm leder efter sin ven og finder Måne. Storm bliver fanget, ¨men Måne hjælper Storm med at slippe fri og sammen løber de væk.

Bog 3: Storms far finder Måne og Storm i skoven og lader Måne komme hjem til flokken. Men derefter bliver Måne sat i fængsel og nu må Storm redde sin ven. Bogen slutter med at Måne også får et horn og derfor kan blive i flokken. Derefter bliver der krig mellem flokkene - men Måne stopper krigen.

- Sarah 8 år



torsdag den 16. januar 2020

Witcheren - Det sidste ønske af Andrzej Sapkowski


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen var længe om at fange min interesse og jeg overvejede flere gange at stoppe undervejs og i stedet spille computerspillet. Men ca. halvvejs inde i bogen blev historien mere nærværende, persongalleriet mere interessant og bogen endte med at fange mig i en sådan grad, at jeg helt sikkert også skal læse den næste bog i serien. 

Hovedpersonen Gerald starter ud som en ensidig person som slås mod monstre for penge, drikker øl og forføre damer. Undervejs i bogen får man dog baggrundsviden og dybte nok til, at man begynder at holde af og forstå både Gerald og bipersonerne i bogen. Og først der bliver deres historie værd at følge - Der bliver bogen god.

Bogen er hørt som lydbog via app'en Bookmate. Oplæst af Janek Lesniak - som har en behandling stemme og rigtig god indlevelse i sin oplæsningen.

- Yvonne 


søndag den 12. januar 2020

Bedemandens Datter - En tragikomisk familiehistorie af Alison Bechdel


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

En grafisk novelle på 230 sider fra forlaget Carlsen. Bogens omdrejningspunkt er homoseksualitet. Bogen fangede mig ikke rigtig. Tegningerne er kedelige og historien skæv, men ikke på nogen interesant måde. Eneste lyspunkt er beskrivelsen af familielivet i hovedpersonens barndomshjem, der i sig selv er så speciel og “tragikomisk” at dette løfter bogen fra bundkarakter til middel og dermed giver 3 stjerner.

- Yvonne


fredag den 3. januar 2020

Legenden om Hurog af Patricia Briggs


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Hæsblæsende, mørk, spændende og velskrevet. Siderne flyver bare afsted i selvskab med disse to skønheder. Det er som om bogen på magisk vis har fuldt efter mig rundt i huset - jeg læste mens jeg spiste morgenmad, når jeg lavede aftensmad - mens jeg puttede børn, jeg havde simpelhent ikke lyst til at slippe historien ret længe af gange, for hvad mun der ventede på næste side....

Læs denne bog hvis du er til fantasy som godt tør være mørk - læs den hvis du kan lide drager - læs den hvis du kan lide karakterer med plads til både de gode og onde sider - læs den nu bare!

- Yvonne

fredag den 27. december 2019

Snesøsteren af Maja Lunde


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Den skønneste, mest hjerteskærende og bedste julehistorie jeg længe har læst. Jeg startede egentlig med at læse denne bog højt for mine børn på 6, 7 og 9 år, men historien var lidt for barsk, så slutningen endte med kun at blive læst af mig selv og af min ældste datter på 13 år. 

Vi følger drengen Julian som har mistet min storesøster til sygdom og nu vil julestemningen ikke rigtig indfinde sig hos de tilbageværende 4 familiemedlemmer. Julian møder i december en pige, en ganske særlig pige, som hjælper ham med at finde sig til rette med sin sorg, og derigennem gør hun Julian i stand til, at bringe juleglæden tilbage til familien. Den historie går altså lige i mit moderhjerte. 

Bogen indeholder et væld af fantastiske illustrationer lavet af Lisa Aisato - Billederne er i lige så høj grad som selve historien skyld i, at denne bog får 5 ud af 5 stjerner. 

- Yvonne

onsdag den 25. december 2019

Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En anderledes, blodig og underholdende julekalender-bog med 25 kapitler. Jeg læser som regel mindst en kalenderbog i december, og Julemandens Død var forfriskende anderledes. For selv om der er både nisser, jul og legetøj med i historien, så er fokus på gru og blodig uhygge - et ubemærket udgangspunkt for den læser som har lyst til at prøve noget helt nyt.

-Yvonne

tirsdag den 10. december 2019

Trilogien Fortællinger fra Døden af K.L. Berger


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En rigtig god ungdomsfantasy serie. Vi følger på skift de 3 hovedpersoner Raven, Zeph og Dalia som hver i sær er en sær blanding af engel, dæmon og menneske. Vi bevæger os mellem himmel, helvede og jorden, og forfatteren holder et friskt tempo gennem alle 3 bøger. Der er store og små kampscener, underholdende ping-pong dialog, lidt romantik og god løbende udvikling hos hovedpersonerne. 

Jeg giver denne serie mine varmeste anbefalinger. Særligt slutningen på fortællingen er lige i skabet - Tilpas overraskende og alligevel forudsigelig på den gode måde.

- Yvonne

Trilogien består af bøgerne Sjælehenteren, Døden lyver Aldrig og Dødens Engel som hver er på ca. 250-350 sider. Bøgerne er skrevet i et sprog som vil kunne læses fra 12 år+, samtidig med at den voksne læser også er godt underholdt. 

onsdag den 27. november 2019

Batman - Den lange Halloween af Jeph Loeb og Tim Sale


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Batman der skal redde Gotham City for en morder der går rundt og dræber folk.
Jeg kan ikke så godt lide bogen fordi  jeg synes der er for meget blod med. 
Ellers synes jeg den er nice nok - altså fed nok.
- Mads 9 år

Tegneserie på 370 sider

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...