onsdag den 30. december 2020

Elna elsker dyr af Ane Gudrun

 


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Dette  er den bedste af de Elna bøger vi endnu har læst. 

Igen følger vi pigen Elna - denne gang vil Elna gerne have have et dyr som hun kan nusse med. Måske er det fordi vi altid selv har haft dyr i huset, så jeg kunne godt forstå den lille Elna i hendes søgen efter en nuttet ven at kaste sin kærlighed på.

Elisa kaster sin kærlighed på en flue som hun prøver at give mors flotte kage til, men fluen vil hellere have lort. Heldigvis så vil naboens hund gerne spise kage og den vil også gerne nusses.

Bogen er læst sammen med Elisa på 2 år - og efter endt læsning fik vores store hund Luna et ekstra stort kram af Elisa 🥰 Børn og dyr hører nemlig sammen. 

Bogen er udgivet på forlaget Silhurt og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 29. december 2020

Søren Sværke af Helene Strange

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Første del af slægtsromanen om Sværkeslægten på Lolland-Falster foregår i 1920’erne og vi følger familieoverhovedet Søren Sværke.

Søren Sværke er bonde af god familie og slægtsgården er en af egnes mest respekterede. Sørens driver gården med hård, men retfærdig hånd. Bogen følger familen Sværke fra Sørens sene ungdom til ca. 60 års alderen, hvor han giver gården videre til sin søn. 

Jeg valgte at læse denne bog, fordi jeg søgte en bog som kunne give mig et nogenlunde realistisk indblik i lidt Danmarks historie fra ca. 1700 tallet - og mine forventninger blev godt indfriet. Bogen viser på fineste vis det hårde liv på landet med bl.a. sygdom og dødsfald, frygten for sulten, slægten betydning og heraf mere eller mindre arrangerede ægteskaber m.v.

Bogen blev anbefalet til mig af forfatteren Signe Fahl - hvis fantasy serie foregår i samme tidsperiode.

- Yvonne 

Bogen er hørt som lydbog via appen Bookmate - forlag Lytteratur. Indlæst af Kjeld Høegh.    

Frostmagi af A. R. R. Møller

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler drengen Ult.

Ult og hans far skal ud og kigge til en kanon for at se om den virker. Ved kanonen er der en kongesal, hvor der er nogle frosne døde personer. Ults tip-tip-tip oldefar var konge - men nu sidder han i salen og er frosset sammen med de andre.

Den frosne konge holder en nøgle som Ult tager. Ult finder en låst dør og bruger nøglen til at låse døren op med. Bag døren er der en frossen drage og også et drageæg. De tager drageægget og lægger det på gulvet, men så triller drageægget ned i en lem. Ult følger efter ægget.

Ult finder en frossen pige - det er prinsesse Emma og hun har været frosset ned siden krigen. Ult tør hende op ved at trække i et håndtag. Emma kender stedet og sammen med Ult finder de drageægget - som nu er blevet til en drage. Ult kalder dragen Isvinge. 

Emma og Ult kommer til at slippe en ildgud fri. Ildguden vil ødelægge vikingebyen. Ult og Emma skal nu ud for at finde en vanddrage som kan bekæmpe ildguden. 

Jeg kan godt lide bogen fordi der er drager med. Og monstre. Bogen er spændende, fordi Ult og Emma bliver jagten af skeletter hele historien.  

Mads 10 år 

Bogen er illustreret af Aurora Hansen.

Bogen er udgivet på forlaget Superlux.

mandag den 28. december 2020

Charles Darwins Arternes oprindelse - Genfortalt af Sabina Radeva

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen er en genfortælling af arternes oprindelse, skrevet i børnehøjde. 

Bogen er brugt som højtlæsningsbog for Sarah på 9 år. Forfatteren formidler det meget tunge stof meget pædagogisk, men det er stadig meget abstrakt for en ni årig, at forstå at en art kan udvikle sig over tid. 

Det der fangede mest var de meget flotte illustrationer, det er virkelig en æstetisk smuk bog. 

Set fra et voksen perspektiv er det en spændende og oplysende bog, der kan bidrage med viden, og det er hyggeligt og berigende at læse den med sine børn.  

Sarah fortæller at det bedste ved bogen var at alle hunde stammer fra ulven og at alle duer har den samme stamfader.

Bogen er meget flot illustreret af forfatteren selv.

Bogen er udgivet på forlaget Albert og er modtaget som et anmeldereksemplar.

søndag den 27. december 2020

Stort tillykke, Malle! af Lucy Cousins

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En pap-bog med "flapper" til de mindste børn. 

Bogen handler om Malles fødselsdagsfest og har rigtig mange fine detaljer. Bogen har små dele som barnet kan trække i, fx så posten kommer ind af døren, eller så Malle kan til at vinke til sine gæster. 

Derudover er der flapper hvor figurene gemmer sig bag og et lille brev som man kan tage ud og læse. 

Bogen er læst sammen med Elisa på 2 år og sikke en fornøjelse denne højtlæsning har været. Først læste vi bogens forfra med alle detaljerne. Så synes Elisa at far skulle se bogen og derfor læste vi den igen sammen med far. Og til slut “læste” Elisa den selv - nu bagfra, hvor hun ivrigt fortalte løs til os samtidig med hun benyttede bogens små interaktive detaljer.

Alt i alt en sjov bog med mulighed for leg undervejs.

Bogen er udgivet på forlaget Lamberth og er modtaget som anmeldereksemplar. 



Jul på Monsterhotellet af Anna Hansson


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om en ulvefamilie som har et hotel hvor der kommer monstre og bor. 

Ulvefamilien gør sig klar til jul på hotellet. De 2 ulvebørn vil prøve og fange Juletrolden, som er den der kommer med gaverne juleaften. Derfor laver ulvebørn en fælde til juletrolden.

Der er en masse ballade og sjov i bogen, fx. da børnene skal ud og fælde juletræ, så driller de en drage og så ender det med at dragen spyr ild efter dem. 

De fanger aldrig juletrolden - men i stedet fanger de deres egen far, som går i søvne og ender med at gå i fælden.

Til sidst bliver det jul og det ender med at blive en god jul - også seln om de aldrig fanger Juletrolden.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er sjov.

- Sarah 9 år.

Bogen er illustreret af André Högbom 

Bogen er en kalenderbog i 24 kapitler, skrevet i Lix 26. Bogen er udgivet på forlaget Conta.

Jul i skoven af Ulf Stark

 

Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om en masse dyr og en nisse.

Nissen Vrisse bor helt alene. Men en dag finder nogle dyr et skilt hvor der står “Nissen kommer til s...” Nu tror dyrene at det betyder at nissen kommer til skoven. 

Dyrene i skoven gør sig klar til at nissen kommer på besøg - Far pudser sin hat og farfar laver en sang. Alle gør klar til at nissen kommer. Børnene laver en leg hvor de råber “Nissen kommer, Nissen kommer” - men da de har sagt det rigtig mange gange, tror ingen på dem mere

Da alle dyrene finder ud af, at nissen slet ikke kommer, sender de 2 kaniner ud for at finde nissen. De finder nissen og tager ham med hjem til skoven. Nu råber de 2 kaniner igen “Nissen kommer” men ingen tror på dem. Denne gang er det jo rigtigt, at nissen kommer til skoven. Og så de holder de jul sammen.

- Sarah 9 år

Bogen er illustreret af Eva Eriksson.

Bogen er en kalenderbog i 25 afsnit udgivet på forlaget Gyldendal.

lørdag den 26. december 2020

Dagmar og nisserne af Sidsel Katrine Slej

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjener

Bogen handler 2 piger - Dagmar og Ingrid som er søstre.

I Dagmars klasse er der kommet en ny pige som hedder Lea. Lea er flyttet ind ved siden af Dagmar. Dagmar synes at Lea er irriterende, fordi Lea har taget Sia væk fra Dagmar. Før var Sia ellers Dagmars veninde, men nu vil Sia kun være sammen med Lea. Fx så havde Sia og Dagmar aftalt, at de skulle sove sammen - men nu vil Sia pludselig sove sammen med Lea. 

Lea har også taget Ingrid (som er Dagmars søster) - og nu gider Ingrid også kun være sammen med Lea. Så nu gider hverken Sia eller Ingrid være sammen med Dagmar mere - de vil hele tiden være sammen med Lea.

Lea tror ikke på nisser - men det gør Dagmar. En dag ser Dagmar deres nisse som bor inde i skuret. Nissen hedder Knut. Knut er gode vennerne med nabonissen Frode (den som bor inde hos Lea). 

Fordi Lea ikke tror på nisser, så aftaler Knut og Frode at de vil smadre Lea hus - og nu gør de en masse drilleting.

Til slut i bogen får Dagmar Lea til at tro på nisser og de laver sammen en stor skål grød - på den måde får de stoppet nisserne, som ellers var ved at smadre hele Leas hus med fyrværkeri. 

Det ender godt og de bliver allesammen venner.

Det bedste ved bogen er, at det ender godt - og at nisserne hjælper så Lea ikke behøver at flytte ud af sit hus.

- Sarah 9 år

Bogen er en del af serien Magiske væsner i Danmark. Bogen har 24 afsnit - et til hver dag i december. Bogen er skrevet i Lix 12.

Bogen er illustreret af Søren S. Jakobsen.

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Olympia i Underbyen af Benni Bødker

 


Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En julekalenderbog i 26 afsnit.

Bogen handler om pigen Olympia som tilfældigvis støder på nissen Leo. Leo er på flugt fra en gruppe skiftinger og samtidig på mission for at skaffe elverguldet tilbage, før lindormen Irminsul vågner og indser at nisserne har taget guldet.

Olympia bliver hvivlet ind i historien, da hun forsøger at hjælpe Leo tilbage til nisseverdenen Underbyen. Olympia ender med at hjælpe nisserne begå bankrøveri og derved forhindre hele Københavns undergang.

Historien foregår i december og indeholder en del nisser - men julestemning er der ikke meget af. Historien er spændende, men bogen indeholder lidt for lange beskrivelser af dit og dat undervejs. 

Bogen var oprindeligt tænkt som højtlæsning for børnene i huset - men hele universet egner sig bedre til bybørn end landbørn 🤔 idet fortællingen foregår i København og kræver at man har et minimum af kendskab til en storby for at fortællingen giver rigtig mening. Jeg endte derfor med at læse bogen selv.

Bogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen.

Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar.

fredag den 25. december 2020

Nis holder jul af Kirsten Ahlburg

 


 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En kalenderbog i 24 afsnit - læst af Katrine på 7 år med hjælp fra bl.a. hendes storebror 🥰 

Katrine fortæller om bogen:

Bogen handler om nissen Nis som bor på loftet i Teas hus. Tea tror på nisser. Nis får grød af Tea hver dag. 

Nis kan godt lide Mille.

Jeg kan godt lide bogen fordi at Nis elsker jul, men hader nytår. 

- Katrine 

Bogen er en letlæsningsbog skrevet i lettal 12 / lix 5. Bogens kapitler er 6-8 sider lange og det passer derfor rigtig fint til "dagens læsning" for begyndere. Samtidig så er historien spændende med diverse forhindringer som skal overkommes, kærlighed der skal vindes og masser af ægte julestemning. 

Bogen er flot illusteret af Susanna Hartmann. 

Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co.





Drengen i maskinen af Adam O.

  Anmeldelse 2 ud ad 5 stjerner  Nogle gange så lever fortsættelsen i en serie ikke op til forventningerne - ærgerligt, men heldigvis kunne ...