torsdag den 29. april 2021

Rosenlund af Clara-Amalie Vorre-Græntved

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Fea. Fea er gået ind i Rosenlund for at finde sin far. Hun møder en dreng som spiller på fløjte. Fea vil gerne danse, men det må hun ikke for sin far. Fea kan ikke lade være med at danse. Drengen er en vætte som hedder Ask og Fea bliver venner med ham.

Ask vil gerne hjælpe med at finde Feas far, hvis Fea lover at give Ask nøglen. De går hen til en by, men der er vagter ved porten og det er kun elver som må komme ind i byen. Alle tror Fea er en elver - men Fea siger at hun er et menneske. Til sidst følger Fea og Ask med en vagt som følger dem hen til Kaptajn Leo. Leo taler med dem og han bliver sur og slår dem. Fea og Ask for hjælp af oberst Ingrid og de finder Feas far.

Jeg synes bogen er god, fordi den er meget fantasifuld, men jeg troede faktisk at elver havde spidse øre. Jeg kan godt lide Fea og Ask fordi de er modige og seje.

- Sarah 9 år.

Bogen er flot illustreret i farver af Tina Burholt. 

Bogen er anden del i fantasy-serien “Elverkongens datter” og er udgivet på forlaget Elysion. Bogen er skrevet i Lix 15.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.


onsdag den 28. april 2021

Når de små børn sover af Jonas Kleinschmidt

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Bogen handler om et forældrepar som lægger deres børn til at sove for derefter at inviterer gæster og holde fest.

Bogen benytter sig af mange gentagelser i form af “... de små børn sover ...” og under højtlæsningen fungerer dette godt, idet “genkendelsens glæde” altid er et hit.

Derudover var bogen en lidt flad oplevelse - Ikke som sådan dårlig, men bare heller ikke noget særligt. En af den slags bøger som fint kan læses, men som også hurtigt er glemt igen bagefter.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år.

Bogen er illustreret af Lilian Brøgger.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som en anmeldereksemplar.

søndag den 25. april 2021

Mosens offer af Søren Hemmingsen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Are. Han er en træl som malker køer og sover i stalden. Are er ikke den eneste træl.

Erik har en lillebror som hedder Magnus. De holder fest for Magnus.

Are forsøger at flygte, men han bliver opdaget. Are bliver fanget og bundet. Nu skal gamle Aser ofres til guderne som straf for at Are forsøgte at stikke af. Are flygter igen.

Jeg synes bogen er god, men der mangler en slutning.

- Sarah 9 år

Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.

Bogen er 4. del af serien “I begyndelsen” og handler om Jernalderen. Bogen er skrevet i Lix 17.

Bogen er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Mørkeræd - Krathulhu af Carina Evytt

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

Vi følger teenagedrengene Daniel og Mikkel som er på ferie med deres mødre. Drengene møder en mystisk pige, Nicole, som Daniel forelsker sig i. Nicole viser sig dog at være en uhyre - en kæmpeblæksprutte, datter af Kraken og guden Cthulhu. 

Nicole prøver at finde sin far, Cthulhu, som har været forsvundet siden før hun blev født, og i sin jagt på oplysninger indkvarterer hun sig på et vandrehjem i Danmark og bliver herunder kærester med Daniel.

Nicole´s hærger kysterne om natten og dræber hundredevis af mennesker. Daniel og Mikkel opdager sandheden om hende og forsøger derefter at stoppe hende.

Bogen faldt på ingen måde i min smag og jeg er ærlig talt i tvivl om hvem bogen er skrevet til. Sproget og skrivestilen egner sig til børn på 8-12 år, men emner som onani og sex fylder en del i bogen, hvilket efter min overbevisning bestemt ikke gør den egnet til børn.

- Yvonne

Bogen er første del i serien Mørkeræd og er udgivet på forlaget Tellerup.

lørdag den 24. april 2021

Gin - Sagen og Smagen af Bo Nygaard Larsen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Lad det være sagt med det samme dette er bogen for Gin entusiasten.

Man får en fin introduktion til ginens historie, og også tonic vands oprindelse. Så er den historiske baggrund på plads. 

Så gennemgås smagene, vi får som læsere indblik i de forskellige gin typer og tonics typer. Smagsstofferne eller botanicals i gin gennemgås, og bogen kommer med forslag til hvad du kan bruge som garnish til din gin, og til hvilke disse passer.

Herefter er der et par afsnit om is og barudstyr.

De næste ca.100 sider er opskrifter, med en beskrivelse af hvad der der er i glasset og akkompagneret af flotte billeder. Ved nogle af de klassiske cocktails følger historien bag cocktailen med. 

Bogen rundes af med det Bo Nygaard Larsen kalder “Ginsnak”, som er en snak med nogle af de førende på gin scenen bl.a. Henrik Hammer. Dette er nogle nørdede samtaler men også yderst interessante.

Jeg synes det er en rigtig fin bog til at føre læseren længere ind i ginens verden. Jeg har i hvert tilfælde fået øjnene op for, hvor alsidig denne verden er, og hvor stor en betydning den rigtige smags sammensætning har. 

Den eneste anke jeg har ved bogen, er opskrifterne. Hver opskrift kræver næsten sin egen gin og tonicvand, så man skal have en yderst velassorteret gin bar, hvis man har tænkt sig at begive sig i krig med dem. Jeg tror dog heller ikke, at det er sådan de er tiltænkt, mantraet må være hellere lidt men godt. Jeg kan også godt se den røde tråd i at tilpasse smagene til ginen i samtlige opskrifter.

Jeg skal i hvert tilfælde en tur i hjemmebanen, SKÅL

- Kenneth

Bogen er udgivet på forlaget Mellemgaard og er modtaget som et anmeldereksemplar.

     

fredag den 23. april 2021

Lille Kvast - På skattejagt af Pierre Bailly og Céline Fraipont

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Lille Kvast som er på skattejagt sammen med en pirat. De skal følge kortet og finde de ting som de skal bruge til at åbne skatten. 

Jeg kan godt lide Lille Kvast bøgerne, fordi de er flotte og sjove og man kan læse dem mange, mange gange.

Jeg synes det er godt at Lille Kvast fik lov at få piratens sværd til sidst og også godt at Lille Kvast fik et varmt bad da han kom hjem til sin mor.

- Katrine 7 år.

Bogserien om Lille Kvast er en tegneserie helt uden ord. Historierne er lette at forstå og kan læses at alle aldre. 

Bogen er udgivet på forlaget Forlæns og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


torsdag den 22. april 2021

Nordsjællands ukrudt af Laura Helena Pimentel da Silva

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen beskriver 4 unge menneskers liv på kanten af samfundet. Stoffer, bander, kriminalitet, svigt i familien og ung kærlighed. Det er en råt for usødet historie i hurtigt tempo og jeg er fan.

Mads vil gerne være rocker. Hans alkoholiserede forældre har gjort ham til sofasurfer og nu drømmer han om at få sin egen lejlighed og hvis han er rigtig heldig også en læreplads som tatovør. Mads møder Olivia - smukke, rige og søde Olivia. Olivia tager party-stoffer for at feste igennem hele natten og ryger hash for at slappe af. Olivias mor har meget høje forventninger til Olivia. Forventninger som Olivia slet ikke kan, eller har lyst til, at indfri.

Deniz hedder oprindeligt Dennis. Han er konverteret til Islam og er medlem af LTF. Deniz er eftersøgt af politiet for drabsforsøg - og så er han bror til Mads. Mads betyder dog intet for Deniz længere, hans rigtige brødre er nu LTF'erne. De er den slags brødre han vil dø for, den slags som han vil slå ihjel for. Familia forever, forever Familia.

Luna fester på MDMA - Luna fester meget, men kan hendes unge krop holde til det?

Laura Helena skriver med ægte følelser og stor indlevningsevne. Det er tydeligt, at hun har gjort sit forarbejde godt. Bogen er kort (under 200 sider), men fortællingen stor.

Jeg kan varmt anbefale bogen.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Brændpunkt. 

tirsdag den 20. april 2021

Dragetrommer af Anne McCaffrey

 

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Forfatteren har valgt at skifte fortællerstemme her i 3. og sidste bog i serien, således at vi nu følger disciplen Piemur. Piemurs tilknytning til Skjaldenes Hal skyldes primært hans smukke sangstemme, men da hans stemme går i overgang tvinges han til at genfinde sig selv og sin plads i Hallen.

Piemur bliver trommedisciple, men de andre drenge mobber ham, og hans lyse sind formørkes af ensomhed. Menolly overtaler mesterskjalen til at gøre Piemur til særlig budbringer og dette bringer ham vidt omkring på planeten Pern. Piemur opsnapper bl.a. oplysninger om at “De gamle drageryttere” ikke følger reglerne for handel og et muligt oprør lurer kraftigt under overfladen. 

Bogen lægger således en del op til at der skal være et eller andet form for opgør med “De gamle” og “De Nye” drageryttere, men dette udebliver dog desværre. Bogen ender med primært at beskrive Piemurs rejse og valg frem mod at blive trommesvend på den sydlige halvkugle. 

3. og sidste bog i fantasyserien om drageplaneten Pern skuffer desværre en del. Universet er stadig fantastisk, men handlingen er noget tam.

- Yvonne

Bogen er tredje og sidste del af trilogien om livet på planeret Pern. De to første bøger i serien hedder Ildøglernes sang og Skjaldenes hal.

Bogen er udgivet på forlaget Borgen.


mandag den 19. april 2021

Jeg overlevede den nazistiske invasion i 1944 af Lauren Tarshis

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om to søskende som bor i en by der er blevet invaderet af Hitler. 

De to søskende flygter fra byen. De møder en sød bonde, og han hjælper dem med at gemme sig. Bonden siger, at han også gemmer en modstandsgruppe fra Hitler.

 I modstandsgruppen er der to mænd og en dame. De to søskende kan se, at damen er deres tante. Tanten er også flygtet - bare tidligere end de to søskende. 

Deres tante og de to mænd siger, at det var dem der sprang et tog i luften i nat. De skal sammen prøve at overleve Hitler og Nazisterne.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er spændene. Jeg kan godt lide de to søskende, fordi de begge vil ofre deres liv for at redde den anden.

- Mads 10 år

Bogen er en del af serien “Jeg overlevede” udgivet på forlaget Gads børnebøger. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 18. april 2021

Spirit Animals 5 - Forræderen af Tui T. Sutherland


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler Meillin, Rollan, Conner, Abeka og deres beskytter Tarik. 

Rollan har fået af vide, at der er en forræder iblandt dem. Det har hans mor fortalt. Rollans mor har drukket galde og det gør, at hun kan blive styret af slangen Gerathon. 

Heltene og forræderen skal hen og tale med Mulop, som er en af de mægtige. Mulop giver dem sin talisman. De går ud for at sejle tilbage, men de er omringet af erobrere. De skal til at flygte, da forræderen viser hvem han/hun er. Det viser sig, at forræderen ikke med vilje vil være en forræder, men han/hun har drukket galde til sin ceremoni.  

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er god og spændene. Og jeg kan godt lide at Tarik opfører sig som en far og ikke en beskytter.

- Mads 10 år

Bogen er 5. del af serien om Spirit Animals, Totemdyrenes Saga. Bogen er udgivet på forlaget Alvilda.


Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...