Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner
Forfatteren har valgt at skifte fortællerstemme her i 3. og sidste bog i serien, således at vi nu følger disciplen Piemur. Piemurs tilknytning til Skjaldenes Hal skyldes primært hans smukke sangstemme, men da hans stemme går i overgang tvinges han til at genfinde sig selv og sin plads i Hallen.
Piemur bliver trommedisciple, men de andre drenge mobber ham, og hans lyse sind formørkes af ensomhed. Menolly overtaler mesterskjalen til at gøre Piemur til særlig budbringer og dette bringer ham vidt omkring på planeten Pern. Piemur opsnapper bl.a. oplysninger om at “De gamle drageryttere” ikke følger reglerne for handel og et muligt oprør lurer kraftigt under overfladen.
Bogen lægger således en del op til at der skal være et eller andet form for opgør med “De gamle” og “De Nye” drageryttere, men dette udebliver dog desværre. Bogen ender med primært at beskrive Piemurs rejse og valg frem mod at blive trommesvend på den sydlige halvkugle.
3. og sidste bog i fantasyserien om drageplaneten Pern skuffer desværre en del. Universet er stadig fantastisk, men handlingen er noget tam.
- Yvonne
Bogen er tredje og sidste del af trilogien om livet på planeret Pern. De to første bøger i serien hedder Ildøglernes sang og Skjaldenes hal.
Bogen er udgivet på forlaget Borgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar