mandag den 30. maj 2022

Eddie går hjem fra børnehave af Thomas Brunstrøm

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En morsom billedbog som er meget velegnet til højtlæsning for de mindste. 

Hvis du kender Sallys far bøgerne så kender du også Sallys uregerlige lillebror Eddie. I denne bog er Eddie hovedpersonen, og han får den ide, at han da nemt kan gå hjem fra børnehave selv 🤯

Eddie finder hjem, meeen han tager en noget særpræget rute og undervejs i oplæsningen mente Elisa på 3 år meget bestemt, at det som Eddie gjorde, DET må man altså ikke! 

Vi snakkede og grinte undervejs i højtlæsningen og vi skal helt sikkert læse flere bøger om Eddie i fremtiden. 

Bogen er sjovt illustreret af Thorbjørn Christoffersen. 

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 29. maj 2022

Hele herligheden af Marianne Iben Hansen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

De 120 mest almindelige danske ord - serveret med rim, humor og de skønneste illustrationer. 

Bogen indeholder 120 rim (+ lidt ekstra) opbygget omkring de 120 mest almindelige ord. Bogen starter ud med de letteste ord på 2 bogstaver og arbejder sig derefter fremad.

Vi har læst bogen over flere uger sammen med Katrine på 8 år. Katrine har ofte svært ved læsningen og mister normalt hurtigt koncentration, men ikke med denne bog. Udtryk som "Bare 2 sider til 🙏" og "Jeg kan godt selv 💪" fyldte pludselig vores lægestund og det har været en kæmpe fornøjelse at være den voksne og læse med på sidelinjen. 

Bogen har vores absolut varmeste anbefalinger. Læs den med dit barn, læs den med din klasse eller læs den selv - bare #læslæslæs.

Bogen er illustreret af Niels Bo Bojesen.

Bogen er udgivet på forlaget Carlsen og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 24. maj 2022

Ungeenheden af Fine Gråbøl

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Lige på og rå fortælling om livet i systemet. 

Vi følger en gruppe af unge mennesker som bor på et af kommunen sociale botilbud. Diagnoser, usikkerhed, venskab, svigt, omsorg mm fylder hverdagen. Det er hård læsning - men det er ægte.

Bogen fortælles i små kapitler - nogle gange lettere usammenhængende, men dog med en gennemgående tidslinje.

Med sine små 200 sider er bogen hurtig læst, men den efterlader et varigt indtryk og jeg forstår godt hvorfor bogen fik Bogforums debutantpris.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gads.


mandag den 23. maj 2022

Doktor Madsen har et hospital af Anne Pedersen

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

 Bogen handler om Doktor Madsen der er dyrlæge. Madsen tager sig af dyrene når de bliver syge med alt fra brækkede ben til dårlige øjne. I bund og grund er bogen en beskrivelse af hvad almindelige læger laver, pakket ind i en sød dyrehistorie. 

Herhjemme bragte historien stor glæde. Elisa på 3 år har nemlig selv prøvet at brække benet og bogen vagte derfor gensynglæde. Bogen er en fin måde at vise børn en læges hverdag på. 

Som voksen læser savner jeg måske lidt en gennemgående historie i bogen.

- Kenneth 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 22. maj 2022

Den sorte fjer af Cressida Cowell


 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Denne bog kunne meget nemt gå hen og blive en børnebogsklassiker. Bogen har i hvert fald det der skal til - En god histore, humor og karakterer man let kommer til at elske at hade, eller er det måske hade at elske 🙃

Drengen Xar er en magiker uden magiske evner, pigen Håb er en kriger med en forkærlighed for magi. Sammen drager de to på eventyr med gruppe alfer, en sovende livvagt og en ske 😉 Målet er at finde en heks, men gruppen finder mere end oprindeligt planlagt undervejs. 

Jeg grinte, jeg rystede på hovedet og jeg rullede øjne under læsningen - med andre ord, så var jeg rigtig godt underholdt undervejs. 

Bogen er læst på en weekend i sommerhuset og da jeg 3. gang spontant begyndte på en salgstale for hvorfor jeg bestemt synes Mads og Sarah skal læse bogen, så meddelte børnene mig et "Ja, ja, mor - vi HAR forstået det er en god bog 🤣

Bogen er gennemført illustreret af forfatteren selv med en skøn blanding af faktasider, almindelige illustrationer og morsomme indslag.

- Yvonne 

Bogen er første bog i serien Magikernes tid. Bogen er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 20. maj 2022

Opiumskrigen af R. F. Kuang

 Anmeldelse 1 ud af 5 stjerner 

Overdrivelser, stræberkultur og euforiserende stoffer - Det bliver et nej tak herfra.

I den første halvdel af bogen foregår handlingen primært omkring skolearbejdet. Hovedperson Rin er enten ved at læse op til en vigtig optagelsesprøve eller studere på akademiet. I denne del af bogen har jeg et alvorligt problem med fremstillingen af stræberkulturen. Rin er fra starten af bagud med lektierne, da hun modsat sine jævnaldrende ikke har gået i skole siden 3 års alderen. Det kompenserer hun for, ved at læse op i 2 år stort set uden søvn. Fx så brænder hun sig selv med et lys, hvis hun er ved at fald i søvn. 

På akademiet så passer regnskabet med døgnet timer simpelthen ikke, idet de almindelige studier beskrives som alt opslugende og alligevel så læser Rin mere end de andre, hun aflevere flere opgaver end de andre, hun træner flere timer end de andre og hun meditere i timevis osv. Kun i de få situationer hvor Rin modtager ros fra sine lærere, så synes hun selv at hun har gjort det godt nok 😔 Det sender et noget uheldig billede til læseren om, at man skal knogle sig selv halvt til døde, hvis man vil blive anerkendt. 

Bogen har derudover en abnorm mængde af overdrivelser, fx "han var højere end almindelige mænd, mindst 3 meter høj", "en trænet kriger kunne slå 4 soldater, han kunne let slå 10" osv osv. Jeg gik fuldstændig død i de mange bøjninger af god, bedre, bedst, bedre endnu, allerbedst osv

2. halvdel af bogen er primært fokuseret omkring krig. Det er blodigt og grusomt - som krig jo er, og det fungerer i starten rigtig godt. Men forfatteren vælger at krydre fortællingen med, at brugen af euforiserende stoffer er hovedpersonen adgang til guderne og sine guddommelige kræfter 🤯 Et absolut No Go i en ungdomsbog (i min vurdering)

Mod slutningen af bogen bliver beskrivekserne af krigens rædsler for voldsomme til min smag - kogte spædbørn, timelange voldtægter af kvinder og børn og menneskespisende hunde er blot nogle af eksemplerne.

Jeg ved at bogen har fået masser af rosende anmeldelser. Men herfra bliver det et klart Nej tak.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Falco og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

tirsdag den 17. maj 2022

Holly - Hviskeleg, bomber og en hundedyr misforståelse af Pernille Bønløkke Toustrup og Sophie Souid

 Anmeldelse 4,5 ud af 5 stjerner 

Pigen Holly har en dårlig hørelse og derfor skal hun til ørelæge for at få hendes øre tjekket. Holly får høreapparat, men det virker ikke. Derfor hjælper Hollys ven Jose hende. Jose kommer til at hjælpe lidt for godt og Holly får superhørelse.

Det skaber en masse problemer som Holly må fixe igen. Og så skal Holly også hjælpe en popstjerne som har mistet sin hund.

Bogen handler om drama og om at være anderledes. 

Bogen er super flot - helt grøn, med grønne sider 💯💚💯

- Sarah 10 år

Bogen er illustreret af Maria Buchmann

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er første bog i serien om Holly. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 15. maj 2022

Panteons prøve af Boris Hansen

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Lucas, Cassandra, Ron, Theodor og Rubia fortsætter kampen for at samle tronestykker og overlever i den magiske parallelverden. Julia og Mehmet kæmpe mod en mystisk udødelig i Storbyen og Saida bekæmper sin indre blodenglen. 

Spændingen er høj, indsatsen ligeså i denne 3. og dermed 2. sidste bog i serien om Panteon-sagaen. 

Bogen består egentlig af 2 bøger, eller 2 dele og med samlet små 1000 sider betyder det også at der er masser af plads til forhistorien, og grundige beskrivelser af karaktererne og deres bevæggrunde for at gøre som de gør. 

Undervejs bliver man som læser flere gange i tvivl om hvem der er god og hvem der er ond. Man undres og man forbløffes og suges ind i historien. 

Bagsiden af det høje detaljeniveau og de mange sider er, at karaktergalleriet til tider bliver for stort, forhistorie enkelte steder lidt for lang og man sidder og savner at komme retur til hovedhistorien eller sine ynglingskaraktere.

Bogen bliver et par steder en anelse for grotesk til min smag. Der er lidt for mange klamme, og efter min mening unødvendige, detaljer om død og forrådnelse. 

Så selv om dette ikke er min ynglingbog i serien, så glæder mig stadig utroligt meget til at læse sidste bog i serien og se hvor det hele ender.

- Yvonne 

Bøgerne er udgivet på forlaget Tellerup. 


lørdag den 14. maj 2022

Hajen, der tabte en tand af Katrine Bruun

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Dette kunne sikkert have været en udemærket billedbog, men vi blev simpelthen så forvirret over at illustrationer og historie ikke passede sammen at vi glemte at nyde historie 🙃

I første halvdel af bogen har den lille gule fisk en hajfinne spændt på rykken, i sidste halvdel af bogen er finnen væk. På intet tidspunkt i historien nævnes finnen, og man får derfor ingen forklaringen på hvorfor den er med på illustrationerne. Så under oplæsningen spurgte børnene naturligvis ind til finnen igen og igen??? Hvorfor, hvorhen, hvordan? Tja - Jeg ved det ikke 🤔

Bogen er læst højt for Elisa på 3 år, Katrine på 8 år og Sarah på 10. 

Bogen er flot illustreret, har en god længde som oplæsningsbog og har flere sjove sider, hvor børnene skal finde "ting" undervejs i historien. 

Bogen er udgivet på forlaget Bruuns Books og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 13. maj 2022

I min blinde vinkel af Line Wenzel

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En bog om at turde tage sine egne beslutninger og om omverdenens fordomme. 

Katrine går på gymnasiet og hendes kommende karriere som jurist virker næsten som en selvfølge. For i en verden hvor ungdommen fyldes med begreber som videregående uddannelse, adgangsgivende karaktergennemsnit og dermed paces til at nå det hele, på den halve tid, så er der ikke altid plads til at stoppe op og mærke efter.

Katrine's historien er vigtig. Meget vigtig. Vi skal ikke alle være jurister. Der er lige så meget brug for dygtige tømre, SOSUer og andre vigtige uddannelser. Og der er brug for at vores unge mennesker kan spejle sig i fiktive karakter som tør gøre op med uddannelsessnopperiet - Så hurra for Katrine og hendes historie. 

Som altid så tager denne forfatter's bøger mig med storm. Sproget er flydende, karakterene troværdige og handlingen beskrevet uden for meget udenom snak. Og så er bogen faktisk også morsom et par steder 😉 En rigtig god kombination. 

Læs den - eller giv den til din teenager 👍

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...