Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
En bog om at turde tage sine egne beslutninger og om omverdenens fordomme.
Katrine går på gymnasiet og hendes kommende karriere som jurist virker næsten som en selvfølge. For i en verden hvor ungdommen fyldes med begreber som videregående uddannelse, adgangsgivende karaktergennemsnit og dermed paces til at nå det hele, på den halve tid, så er der ikke altid plads til at stoppe op og mærke efter.
Katrine's historien er vigtig. Meget vigtig. Vi skal ikke alle være jurister. Der er lige så meget brug for dygtige tømre, SOSUer og andre vigtige uddannelser. Og der er brug for at vores unge mennesker kan spejle sig i fiktive karakter som tør gøre op med uddannelsessnopperiet - Så hurra for Katrine og hendes historie.
Som altid så tager denne forfatter's bøger mig med storm. Sproget er flydende, karakterene troværdige og handlingen beskrevet uden for meget udenom snak. Og så er bogen faktisk også morsom et par steder 😉 En rigtig god kombination.
Læs den - eller giv den til din teenager 👍
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar