søndag den 28. august 2022

Dødsrejsen til Hels klint af Christian E. Christiansen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Sværd og Trolddom kombineret med Escape-game 👍

For læsere af de klassiske Sværd og Trolddom bøger vil denne bog vække posetive minder. Bevæbnet med papir, blyant og 2 terninger finder du din styrke, kamptalent, holder styr på genstande i din rygsæk osv. 

Du er helten i dit eget eventyr og du sendes på mission sammen med dine 2 venner. I bevæger jer ind i fjendeland og her møder i monstre og andre kamplystne modstandere som I enten skal bekæmpe eller overliste. 

Bogen har et interessant ekstra lag, idet der undervejs opsamles genstande med særlige numre. Disse genstandes numre skal så senere bruges for at overleve og komme videre til de rette afsnit i historien. 

Bogen har også visuelle gåder, dvs illustrationer hvor løsningen på hvilket afsnit man skal bevæge sig til, er gemt i illustrationen.

Jeg nød at læse bogen. Den er spændende, indeholder plottvist og har et godt tempo/fremdrift. 

Overlevede jeg første forsøg på at læse bogen til ende? Nej. 2. forsøg? Næ. Og heller ikke 3. Til sidst snød jeg lidt 😅 Det her er bestemt en bog der tåler en genlæsning for mit vedkommende 😉 og til alle jer andre skal lyde - prøv den 😊 Måske er du klogere og heldigere end jeg, og klare gennemlæsningen i første forsøg 🤞

- Yvonne 

Bogen er 1. del af serien I Ragnaroks aske og er udgivet på forlaget Esgaro. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 


lørdag den 27. august 2022

Katinka og Bøvserne af C. G. Valentin

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

En humoristisk billedbog om en spørgelysten og fantasifuld pige.

Ideen med bogen er god. Hvorfor er bøvser egentlige uhøflig? Og hvor stammer udtrykket "at SLÅ en bøvs" fra? Bogen giver et fint billede af nogle af de tanker som børn kan få når de undre sig.

Undervejs tog fantasidelen en smule for meget over og fortællingen mistede fokus på hovedhistorien. Bl.a. da handlingen foregik nede i hovedkarakterens mave, hvor børserne bor i byen Bøvsestrup, med farbøvs, morbøvs, børnebøvser osv. 

Bogen slutter heldigvis godt for både pigen og børserne.

Bogen er oprindeligt udgivet på forlaget Petunia, men er derefter overgået til forlaget Leituna. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

torsdag den 25. august 2022

Påfugl af Ane Bjørn

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Perfekt børnebog!

Det er måske farligt at erklære noget for perfekt, men vi vil alligevel vove pelsen her (eller måske er det nærmere fjerene vi vover), når vi siger, at denne billedbog kan alt det, en god børnebog skal kunne. 

Historien går lige i hjertet. Jeg fik simpelthen kuldegysninger unden oplæsningen, fordi fortællingen er så fin. Håbet og drømmene hos drengen Mono, i kombination med omsorgen og forståelsen hos faderen (som ender med at sy hele natten). Det er simpelhen så fint.

Bogen er meget smukt illustreret, særligt fuglemanden og udtrykket af glæde og forventning i ansigterne på børnene, er meget flot lavet. De smukke illustrationer af fjer hele vejen igennem - bogen er et lille kunstværk. 

Moralen i bogen er også smuk - Vi har alle lov til at være lige dem vi er, inderst inde og uden på. Smukke, unikke og helt vores egne.

Bogen er læst højt for børn i alderen fra 4 til 10 år. Alle er enige. Det her er en rigtig god bog. Vores varmeste anbefalinger. 

Bogen er udgivet på forlaget Gutkind og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


Stjernevenner - Natskygge af Linda Chapman

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Pigerne finder ud af, at der er mørk magi på spil, som gør voksne konkurrencelystne.

 Hvad skal de gøre? Når de voksne bare hele tiden vil vinde.

Jeg synes bogen er god, fordi den handler om at bekæmpe det onde med det gode. 

- Sarah 10 år

Bogen er 5. bog i serien om Stjernevenner og er udgivet på forlaget Gads Børnebøger. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 


tirsdag den 23. august 2022

Skyggernes trone af Leigh Bardugo

 Anmeldelse 4 ud ad 5 stjerner 

Afslutningen på Alina og Mals historien er på mange måder den bedste af de 3 bøger i trilogien. 

Alina er blevet mere voksen og velovervejet i sine beslutninger og hun er fuldt ud sit ansvar som frelser bevidst. 

Mal er også mere selvstændig i denne bog, end i forgængeren. "EN KLINGE ER JEG NU" fortællingen går lige i hjertet og giver afslutningen af Mal og Alinas kærlighedshistorie en tiltrængt ny dimension. 

Derudover så er jeg vild med karakteren Nikolai 😘 Masser af humor og selvtillid. 

(SPOILER ALERT - næste afsnit)

Jeg er dog ikke stor fan af selve slutningen, som virker lidt forjaget og en anelse for sukkersød til min smag. 

Alt i alt stadig en trilogien jeg kan anbefale og helt sikkert en forfatter jeg vil læse mere af.

-Yvonne 

Bogen er 3. del af fantasyserien Grisha og er udgivet på forlaget Alvilda. 

Sam og Mimosa og mysteriet om de røde briller af Cathon

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En skøn billedbog i tegneseriestil.

Sam og Mimosa hjælper hr. Muldvarp med at lede efter sine briller. De finder mange ting rundt omkring i skoven og bogen fungere til tider lidt som en findebog.

Illustrationer er søde, dialogen kort og præcis og historien har en fin længe som oplæsningsbog for mindre børn.

Vi har læst bogen for Elisa på 4 og Katrine på 9 år, begge børn deltog nysgerrig i at finde de glemte ting på billederne og synes bogen var god.

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

mandag den 22. august 2022

Asfrid - Spindlernes dal af Laura Helena Pimentel da Silva

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

Fantasybog med stenalder vibes.

Pigen Asfrid begiver sig på en farefuld færd til Mørkelandet for at stjæle et edderkoppeæg til sin mormor. Asfrid møder dødbringende væsner og får nye venner på sin rejse.

Bogens temaer omkring kærlighed uanset race og viljen til at ofre alt for familien fungere ok.

Jeg har læst andre af forfatterens bøger og været meget begejstret for dem, men denne bog fangede mig dog aldrig rigtig. 

Bogen bliver ikke rigtig spændende og der var flere elementer som irriterende mig undervejs i læsningen, bl.a. at vi i starten af bogen får fortalt at stjernefolket som Asfrid tilhører, ikke behøver mad eller søvn for at overleve, og alligevel så bruger bogen meget plads på at beskrive scener hvor der jages, eller hvor Asfrid er udmattet og falder i søvn.

Der er også længere dialoger som virker noget konstruerede, hvor personer fortæller hinanden eller sig selv baggrundsviden om den verden vi befinder os i, formentlig udelukkende med det formål at oplyse læseren.

Alt i alt ikke en serie jeg planlægger at læse videre i.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Leitura og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

søndag den 21. august 2022

Nøglen til fortiden af Pernille van Dijk

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bogen handler om Freja som har et normalt liv indtil hun møder opfinderen Elias. Han har opfundet en nøgle der fører til en verden beboet af dyr som er uddøde.

Elias får en ide om, at han vil bringe nogle af dyrene tilbage. 

Men dyrene hader mennesker og har planer om at udrydde menneskeheden.

Jeg synes bogen var god nok, men jeg synes godt bogen kunne have haft lidt mere kamp i. Fx afslutning hvor bogen lægger op til et kæmpe opgør og så slutter bogen. Jeg kan bedst lide når en bog slutter helt, og ikke en hvor man skal vente til næste bog for at få at vide hvad der sker.

Bogen skifter mellem at fortælle fra flere personers side, det kan jeg ikke så godt lide, men det er jo bare sådan jeg har det. Måske kan du godt lide når der er flere fortællere?

- Mads 12 år

Bogen er første del i serien Arternes opstandelse og er udgivet på forlaget Krabat. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 20. august 2022

Under den hviskende dør af T J Klune

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En livsbekræftende bog om døden.

Det er lykkedes forfatteren at skrive en bog om en person som starter ud med at være særdeles utiltalende, og som ender med at få mig til at græde af glæde. Wallace hvis du var her lige nu, så ville jeg give dig et knus 🤗

Dette er en bog om kærlighed og om at miste. Og det er en bog om hvad der gør os til ordentlige mennesker, uden at være fordømmende overfor dem som vælger at være mindre ordentlige i perioder af deres liv.

Den er morsom og trist, men først og fremmest så er den rigtig god.

Mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Memoris og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

fredag den 19. august 2022

Lille Pinds fødselsdag af Elvira Fragola

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

I morgen er det Lille Pinds fødselsdag. Pindemor vil have at Lille Pind får den bedste fødselsdag nogensinde. Pindemor bruger hele natten på at pynte op, lave gave og bage boller.

Lille Pind får en gynge og elsker den. Da de skal til at hænge gyngen op kommer der en masse gæster. Nu bliver Lille Pind ked af det. Pindemor har alt for travlt med at snakke med gæsterne og Lille Pind vil bare gerne være sammen med mor. 

Heldigvis ordner det sig altsammen og Lille Pind får en god fødselsdag. 

Bogen er god fordi det hele ender godt og Lille Pind får det hun ønsker sig. 

- Sarah 10 år

Bogen er allerede læst flere gange herhjemme og som en forældre der har holdt og deltaget i mange mange børnefødselsdage, juleaftner, sommerfester osv, så kan jeg kun tilslutte mig Lille Pind - En fest er bedst når der er plads til nærhed 💞 

Bogen er smukt illustreret af forfatteren selv. Ingen kan, som hende, male et billede af kærlighed mellem forældre og barn 👏.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...