Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner
En fin lille rejsebog 🙂 Forstået på den måde, at den primære handling foregår ved at læseren følger et rejseselskab bestående af 5 vidt forskellige personer. Rejsens mål er at få bragt elveren Si'il sikkert hen til gudinden Haias tempel, hvor Si'il skal omskabes til at være gudindens avatar. For kun således kan gudinden Haia få en fordel i den kommende krig imellem guderne.
Rejsen byder på flere farefulde og interessante sammenstød med denne fantasy verdens andre beboere, bl.a. møder vi en klog vampyr, nogle hævngerrige elvere og en flok ondskabsfulde trolde.
Forfatteren har en god fantasi og jeg vil særligt rose hendes måde at bygge sin verden op på. - dejligt at der leges med de gængse fantasy stereotyper.
Bogen starter ud med at introducere lidt flere hovedpersoner end jeg normalt bryder mig om at skulle holde styr på i det første kapitel.
Fortællerstemmen ændre sig mange gange i løbet af bogen - et trik som mange fantasy bøger benytter sig af - og det virker også fint til at give mig som læser et indblik i de mange hovedpersoners tanker og bevæggrunde. Men jeg savner dog et varsel først i kapitlet, således at jeg ikke igen og igen oplever at være forvirret over hvem der egentlig lige nu er fortælleren i historien.
En udemærket bog som dog savner lidt dybte, fx savner jeg at bogen var bare 50 sider længere, således at der blev plads til lidt af forhistorien også.
-Yvonne
Bogen er første del af serien Gudernes Krig og er udgivet på forlaget Tellerup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar