tirsdag den 10. maj 2022

Gro af Adam O.

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En bog som er velegnet fra 8 år og op, men med en historie som gør at den voksne læser også får noget at tænke over.

Pigen Gro er vansiret og bliver derfor drillet i skolen. Hendes mor er på piller og hendes far er død. Hendes hund er syg og hun ser selv syner... At dette er startet på en historie som går lige i hjertet og som både er smuk, tankevækkende og kærlig er svært at forstå. Men det er den!

Gro's historie er fyldt med eventyrlige fortællinger. Den er fyldt med magi og håb. Med stærke karakterer og med mod, og så har den en morale som vil få alle bogelskere til at smile. 

Jeg vil sammenligne bogen med Michael Endes fortælling om Momo, og i den sammenligning ligger der en kæmpe ros. For ligesom Ende, så formår Adam O. at skrive en bog som kan læses af store og små og hvor begge typer af læsere vil kunne se sig selv i fortællingen. 

1000 tak for historien kære forfatter, og må der gro en masse flere historier frem fra dig.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Høst og søn og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...