torsdag den 15. december 2022

Bloodmarked af Tracy Deonn

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Bogen er hørt som lydbog og jeg vil derfor starte denne anmeldelse med at rose oplæseren. For hold da op hvor kan en dygtig lydbogsoplæser gøre meget for en lydbog. I denne bog skifter oplæseren stemme alt efter om det er hovedpersonen Bree (en ung afroamerikansk kvinde) der taler, eller om det er de britisk inspirerede overklasse medlemmer af "The Order" der taler, og til tider går hun enddda over i en welsh/celtic accang for at give en bikarakter liv. Der er genialt og giver bogen så meget mere ægthed.

Bogen er en klassisk 2'er og historie fortsætter direkte hvor bog 1 sluttede. Bree, som er kong Arturs arving, tror at hun skal indsættes som overhovedet for The Order, men hun snydes og det ender i en dødbringende jagt. 

Bogen første halvdel havde mig fanget. Bree og sidekarakterene udvikler sig og historien var spændende. Sidste halvdel af bogen blev dog for langtrukken for min smag. Teenage trekantsdrama er ikke rigtig min kop te, og slet ikke når det har været meget tydeligt fra side 1 i hvilken retning fortællingen ville udvikle sig. Jeg sad som læser og havde en følelse af at hovedperson var den eneste som ikke var "up to date" med hendes egne romantiske følelser for fortællings Bad Boy.

Kæmpe plus i bogen var sidefortællingen om slavernes historien i USA. Jeg blev klogere undervejs og fortællingen fik sat tanker i gang i forhold til hvordan vi i dag behandler de steder som er forbundet med meget smertefulde begivenheder i historien. 

- Yvonne 

Bogen er anden bog i Legendborn serien og er hørt via appen Libby. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...