Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner
Ubegrænset magiske muligheder, konspirationer og en hemmelig organisation med stor magt.
Vi følger 6 unge mennesker fra de optages i en hemmelig orden og til de til slut skal beslutter hvem af de 6 som skal dræbes.
Bogens store persongalleri byder på venner og fjender. På allierede og dem du ikke tør vende rykken 😬 Der er sex, drab og hemmeligheder på menuen 😎
Bogen skifter fortæller perspektiv løbende så man som læser oplever historien set fra flere vinkler.
Worldbuildingen er interessant - magiske loger, drømmeverdener og spring i tiden hænger godt sammen og fremstår troværdigt.
De 6 udvalgte er alle magiker med stor kraft og de ved det. Heri opstår desværre bogens eneste "fejl". Når persongalleriet fra starten udelukkende består af ekstremt magtfulde, usympatiske og temmeligt overfladiske karakterer, så bliver det svært som læser at kunne spejle sig i dem eller holde af dem. Ærligt talt så var jeg komplet ligeglad med hvem af de 6 de besluttede at slå ihjel til slut, for uanset så ville jeg ikke savne karakteren 🤷♀️ Og når persongalleriet starter ud med næsten uanede magiske evner, så mister jeg motivationen til at læse om deres udvikling - De var jo magtfulde, rige, smukke osv i forvejen, så bliver det lidt uinteressant når de øver sig i at lave ormehulder.
En middel læseoplevelse og ikke en serie jeg planlægger at læse videre i.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Politiken og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar