søndag den 1. januar 2023

Erik Menneskesøn af Lars-Henrik Olsen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En god histore tilsat de kendte fortællinger fra den nordiske mytologi. 

Da drengen Erik under et tordenvejr møder guden Tor bliver det begyndelsen på et begivenhedsrigt eventyr for ham. Erik tager med Tor til Asgård og her lære han guderne og deres historier at kende.

Sammen med Tors datter Trud tager Erik afsted til Jotumheim for at finde den forsvundne Idun og hendes gulne æbler.

Bogen er en fin introduktion til Asetroen for læsere i alderen ca. 10-14 år. Som voksen læser kendte jeg de fleste af fortællingerne om guderne og jætterne i forvejen, og bogen kunne derfor til tider godt savne lidt egentlig handling. 

Trud og Erik bliver på deres rejse meget tiltrukket af hinanden. Dette er en fin lille kærlighedshistorie, som dog ville have passet bedre ind i fortællingen hvis Erik havde været et par år ældre.

Erik gennemgår en troværdig udvikling igennem fortællingen. Han bliver mere sikker på sig selv og egne evner, både ud i kamp, men også kløgt. 

Alt i alt en god bog som jeg kan anbefale som læsning på mellemtrinnet. 

- Yvonne 

Bogen er første del af serien om Erik Menneskesøn og er udgivet på forlaget Høst og søn. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...