tirsdag den 25. april 2023

De to tårne af J.R.R Tolkien

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Fantasy i særklasse - tilsat masser af sproglige perler.

Dette er en genlæsning af en af mine favoritbøger. 

Første halvdel af bogen følger Aragorn, Legolas og Gimli i deres søgen efter hobitterne Merry og Pippin. Vi møder bl.a. Enterne (træhyrder) og introduceres til deres særlige livsvisdom. Denne del af bogen er min personlige favorit.

Bogen første halvdel indeholder også masser af krig, men dog knapt så meget som filmen, og bogen giver bedre plads til at få karakterenes bevæggrunde med.

Anden halvdel af bogen følger Frodo og Sam og bliver enkelte steder lidt meget rejsen fra A til B. Det er i samtalerne mellem de to hobitter, og særligt i Sam's tanker, at de små guldkorn i fortællingen ligger. En fortælling om venskab og om det særlige bånd der kan opstå mellem en herre og hans tjener når der ligger 100% loyalitet bag.

Tolkien kan som ingen anden bygge et troværdigt og gennemført univers op og det er en kæmpe fornøjelse at dykke ned i fortællingen påny.

Bogen er smukt illustreret af Ingahild Grathmer (Hendes Majestæt Dronningen)

Bogen er 2. del af fantasytrilogien Ringenes herre og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...