Hvordan kunne det gå så galt?
En undrende anmeldelse af en serie som startede med 5 stjerner og endte med 1 stjerne.
Første bog i serien bær titlen Den Tatoverede Mand og bogen er en exceptionelt god 1ér. Handlingen følger 3 meget forskelligartede karakterer (Arlen, Leesha og Rojer) over en årrække på ca. 15 år. Bogen giver en fin og ikke for detaljeret introduktion til et meget anderledes fantasyunivers, hvor dæmoner stiger op af jorden om natten og dræber mennesker. Der er fart på handlingen, godt med karakterudvikling, glæder og sorger og tilpas mange spørgsmål og svar til at bogens 600+ sider fyldes ud, samtidig med at forfatteren dropper små hints om mulig spændende udvikling af særligt dæmondelen til de næste bind i serien.
Ørkenspyddet - del 1 og 2 - samlet over 1000 sider - introducerer en ny hovedkarakter (Jardir) og et nyt folk (Ørkenfolket). Igen strækker historien sig over en lang årrække og forfatteren giver læseren en meget udførlig beskrivelse af hele Jardirs baggrundshistorie fra barn til voksen ung mand. Som læser savnede jeg undervejs lidt de oprindelige hovedkarakterer, men da dele af bogen stadig følger Arlen, Leesha og Rojer, og da jeg kan fornemme at Jardir bliver vigtig for den kommende kamp mod dæmonerne, så acceptere jeg at Jardir skal have den plads han behøver og nyder fortsat at læse serien.
Krigen i dagslyset - del 1 og 2 - igen over 1000 sider, og nu får læseren så HELE forhistorien for Jardirs førstehustru Inevera. Jeg er med på at Ørkenfolket og Arlens flok (Grønneboerne) er i krig og at det spiller en rolle for den samlede historie - Men HVORFOR er det nødvendigt med 1000 sider og endnu et udførligt tilbageblik i tiden. Hovedhistorien fra bog 1 har stort set ikke bevæget sig fremad og læsningen begynder efterhånden at minde om en meget lang ørkenvandring mod slutningen.
På det her tidspunkt overvejer jeg kraftigt om jeg burde droppe at læse serien færdig, men nysgerrigheden over hvordan krigen mod dæmonerne ender lokker mig til at læse videre - IKKE en beslutning jeg kan anbefale andre.
Nu følger Kranietronen - 880 siders langt sejt træk mod afslutningen - hvor nye ubetydelige karakterer introduceret og hvor handlingen bliver mere og mere grotesk med absurde mængder af meningsløs vold sex, voldtægter, afhuggede kønsdele, blodig træningsmetoder m.m.. Historien flyder over i Kernen - 1000 sider af mere af det samme. Side på side af noget af det mest handlingsløse fantasy jeg nogen sinde har læst, og hvor jeg vil vove den påstand, at man som læser fint kan springe fra side 200 i Kranietronen til side 800 i Kernen og spare sig selv for meget lidelse - og stadig få det endelige opgør med. Et opgør som er overstået på meget få sider og som magisystemmæssigt er noget makværk.
Tilbage sidder jeg med min undren. Hvordan kunne en historie starte så fantastisk og ende så rædselsfuldt. Hvordan kunne første bog med sine 600+ sider dække en handling over 15 år, når de 3 afsluttende bøger (og næsten 3000 sider) knapt formår at drive historien fremad over 1 år?
Min rating pr. bog:
Det tatoverede mand: 5 stjerner
Ørkenspyddet: 4 stjerner (del 1) og 5 stjerner (del 2)
Krigen i dagslyset: 3 stjerner
Kranietroen: 2 stjerner
Kernen: 1 stjerne
- Yvonne
Bøgerne er udgivet på forlaget Dreamlitt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar