søndag den 31. oktober 2021

Året set gennem små øjne af Elvira Fragola

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

"Se, mor det er mit pindsvin" sagde Elisa på 3 år. "Wow, det er ligesom den fuglebog jeg læste i sommers" sagde Sarah på 9 år. Jo jo, herhjemme er vi skam Elvira-fans allesammen 😉 

Bogen Året set gennem små øjne er en smuk og anderledes evighedskalender. Hver måned har et lille digt og en flot rund illustration, og dertil en dobbeltside med oplysninger om naturens særlige egenskaber i den pågældende måned, og dertil små ideer til aktiviteter man selv kan lave, fx lave en perlekæde af efterårets skovfund eller lave æbleringe af de modne æbler i september. 

Til slut i bogen er der sider hvor man selv kan skrive noter til årets 4 årstider, fx har jeg noteret græskarmænd, kastanjedyr og skovtute til min efterårsside.

Står du og mangler en julegave til en ven som holder af at opleve naturen sammen med børn, så vil jeg anbefale dig at overveje denne bog - og så kan du jo passende købe 2 så du også har en til dig selv 😉

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar. 


lørdag den 30. oktober 2021

Blå toner af Anne Cathrine Bomann

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Et interesant plot, en troværdig og virkelighedsnær historie, og en omgang af noget af det bedste jeg har læst indenfor beskrivelsen af følelser hos personer i sorg.

Bogen fletter videnskab sammen med fiktive hændelser på en yderst gribende og troværdig måde. Så selv om pillen Callocain ikke findes i dag, så virker det bestemt ikke usandsynligt, at den en dag i fremtiden vil blive udviklet. Dog forhåbentlig under lidt andre omstændigheder end i denne bog.

Bogens omdrejningspunkt er mennesker i sorg. Mennesker som har mistet en de holder af, og som på en eller anden måde skal forholde sig til de følelser det giver at være efterladt. 

Vi følger de studerende Anna og Shadi som sammen skriver speciale om sorgdiagnosen. De to har på hver deres måde en relation til enten sorgen eller medicin mod psykiske forstyrrelser. 

Deres lærer er den grundige og ansvarsfulde Thorsten (min personlige favoritkarakter i bogen). Thorsten er typen som altid går spadestikket dybere, som ikke lader stå til og som prioriterer tiden til den enkelte studerende/patient. Ironisk nok så er Thorsten skilt, og er ved at genoprette sit forhold til sin voksne søn, lige netop fordi Thorsten i sine yngre år ikke var god nok til at få prioriteret tiden med familien.

Bogen har flere plottvist som jeg bestemt ikke så komme på forhånd, ligesom karakterene udvikler sig i løbet af historien, således at handlingen hele tiden har en grad af uforudsigelighed over sig.

Jeg har haft stor fornøjelse af at læse denne bog, og kan varmt anbefale den til dig som gerne vil have en spændende og realistisk roman med nogle troværdige karakterer.

Undre du dig over nodearket på billedet 🤔 så læs bogen, det vil giver mening i det allersidste kapitel 😉

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Münchhausen - Baronens (næsten) sande eventyr af Tore Leifer og Anja Gram

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen indeholder en gendigtning af nogle af Münchhausen mest utrolige fortællinger fra hans liv som soldat i 1700-tallet.

Historierne er humoristisk fortalt i korte kapitler, og dertil meget flot illustreret, hvilket gør at bogen egner sig særdeles godt som højtlæsningsbog.

Jeg har læst bogen højt for Katrine på 8 år og Sarah på 9 år - Begge børn synes rigtig godt om bogen, men mener nu nok, at han lyver og overdriver en smule ham Münchhausen.

Fortællingen om den halve hest der blev syet sammen igen var en klar favorit, og så selvfølgelig også turen på den flyvende kanonkugle.

Vi har snakket om “gamle dage” undervejs i læsningen og generelt hygget os meget med med bogen.

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Foragtens tid af Andrzej Sapkowski

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Dette er Ciris historie og dette er kærlighedshistorien mellem Geralt og Yennefer. Dette er også historien om krigen mellem mennesker og ikke-mennesker. Bogen er blodig, men det kammer aldrig over til det meningsløse. Der er magtkampe og intriger og der er masser af spænding.

Krigen hærger mellem Nilfgård og de øvrige kongeriger. Magikerne står i midten af det hele og er som udgangspunkt neutrale, men magten kan jo friste alle. 

Ciri oplæres som magiker af Yennefer. Ciri er magtfuld, men også uforudsigelig da de kræfter der flyder i hende er ældgamle og skæbnebestemt. Derudover er Ciri også “bare” en ung pige. En pige som savner tryghed og voksenkærlighed. Ciri holder af både Geralt og Yennefer, men livet er ikke bestemt for fred og ro for de 3. 

Jeg har været meget opslugt af denne 4. bog i serien. Så selv om jeg i store passager af bogen savnede Geralt tilstedeværelsen i historien, så nød jeg alligevel meget at følge de andre interessante karakterer i bogen. 

Bogen slutning er temmelig åben, en detalje som jeg rigtig godt kan lide. På den måde har min fantasi frit spil til selv at bestemme, hvor jeg tror at skæbnen vil fører vores helte hen som det næste…

Bogen er hørt som lydbog via app'en Bookmate. Oplæst af Janek Lesniak - som har en behandling stemme og rigtig god indlevelse i sin oplæsningen.

- Yvonne 

Bogen er 4. del af fantasyserien The Witcher og er udgivet på forlaget Gyldendal. 


fredag den 29. oktober 2021

Tror du på Magi? Antologi udgivet på forlaget Klippe

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

16 magiske noveller skrevet af unge forfatterspire med masser af fantasi og kreativitet.

Det er yders sjældent jeg læser noveller, og derfor blevet jeg også meget posetivt overrasket over hvor meget handling de helt korte historier kan indeholde.

Jeg vil gerne fremhæve:

Vejen af Sofie Estelle Schuren, som emmer af stæmning og et virkelig imponerende sprog i forhold til forfatteren alder.

Streetfighter af Lina Hussein, som fremstår original og yderst velfortalt.

Havfruen i skovsøen af Julie Vajhøj. Forfatteren har en god evne til at bygge en stæmning op hen imod en overraskende slutning.

 Da solen skinnende gennem persiennerne af Kris Hye, for at skrive så det går lige i hjertet. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Klippe.

De dødes skib af Jakob Leth

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Action, spænding og nordisk mytologi.

Bogen fortsætter lige hvor bog 1 sluttede. Jonas og Omid forsøger at finde en måde at stoppe Ragnarok på, og overalt i verden sker der flere og flere mystiske ting - dødsfald, sygdom og forsvundne personer. Men alligevel så vil myndighederne ikke indse at enden er nær.

Da Freja dukker op og tilbyder sin hjælp slår Jonas og Omid hurtigt til. De er dog ikke helt enige om hvordan de bedst kan hjælpe, og i en periode går de to helte hvert til sit. Jonas tager til dødsriget for at stjæle fra Hel, mens Omid koncentrere sig om at finde 2 forsvundne personer.

Ligesom med første bind i serien, skal herfra lyde stor ros til forfatteren for at få rigtig meget handling og fart presset ned på de små 300 sider. Det bliver aldrig kedeligt undervejs, og før man har set sig om er bogen læst færdig. Sproget flyder let, kapitlerne er forholdsvist korte og overskuelige i deres opbygning, og så rummer bogen masser af fakta om nordisk mytologi.

En fornøjelse at læse og en varm anbefaling herfra.

- Yvonne

Bogen er 2. del af fantasyserien Når runesten revner og er udgivet på forlaget Mellemgaard.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

torsdag den 28. oktober 2021

Den som hvisker af C.A. Wolters

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Denne bog har magtkampe, sex, blod, slanger, nekromanti, vampyrer og hekse - Det er lækkert, saftigt fantasy for voksne.

Vi følger kejserdatteren Shiroin, der efter en voldelig og kærlighedsforladt barndom endelig har fået nok. Hun er ung, ambitiøs og, i følge hende selv, klar til at overtage magten i imperiet.

Kiel er elsalvianer (vampyr), og derfor uønsket i de 10 kongeriger. Derfor er overraskelsen også stor, da netop Kiel hyres som Shiroin nye livvagt.

Bogens “ekstra” hovedperson Kuro er en slange som bor i Shiroin indre. Kuro vil dræbe, vil æde, og vil have magt. Kuro er både en besættelse og en velsignelse - Den driver Shiroin ud på vanviddets rand, men det giver hende også en utrolig styrke.

En blodig start (og et kejsermord) sender de tre tværs gennem imperiet - De er sammen på jagt efter magten og samtidig på flugt fra imperiets soldater. På denne rejse finder de tre ud af meget om hinanden og sig selv - på godt og ondt.

Bogen foregår i en fantasy version af et feudalt japansk imperium. Det betyder bl.a. sværdkampe og klædedragter i kimono stil. Hele opbygningen af universet er super gennemført, troværdigt og fortjener stor ros.

Bogen er mørk og dyster, den er blodig og sexet - og så er den rød. Herfra skal lyde et klart: Køb den, Lån den, Læs den - Hvis altså du er til god og lidt vovet voksen fantasy.

- Yvonne

Bogen er første del af fantasyserien Det røde daggry.

Bogen er udgivet på forlaget Ulven og Uglen.

onsdag den 27. oktober 2021

Dragehjerte af Ry Kristensen

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Mark og hans lillesøster Le. De lever sammen med deres mor Fri. En dag får Mark og Le at vide, at de er dragemenneske. Det betyder at de kan forvandle sig til drager, hvis de har en dragesten.

Kong Nok er en ny konge og han er ond og har stjålet alle dragesten. Mark og Le kan ikke få dem tilbage, fordi Kong Nok beskytter stenene med bl.a. nogle harpier som vagter. Hapierne kan lugte dragemenesker, der har spist dragesten.

 Fordi Le og Mark endnu ikke spist dragesten, beslutter de sig for at prøve på at få fat på dragestenene, selv om det er imod deres mors ønske. 

Jeg kan godt lide bogen, fordi den hurtigt kommer til det spændende og så bliver bogen ved med at være spændende lige til den slutter. 

- Mads 11 år

Bogen er første del af fantasyserien Dragesten og er udgivet på forlaget Evig. 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

tirsdag den 26. oktober 2021

Børnesangbøger af Bente Bech

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Bøgerne "Under den hvide bro" og "Jeg er en lille undulat" og andre børnesange, er begge pap-bøger i god kvalitet og med hver 5 kendte børnesange.

Vi har de sidste par aftner sunget sammen med Elisa på 3 år. Flere af sangene kendte hun i forvejen fra børnehaven og sang derfor lystigt med. Efter læsningen har Elisa "selv læst" videre i børgerne, og hun er meget glad for dem.

Så hvis du mangler nogle sangbøger med korte, kendte og hyggelige børnesange, så kan vi anbefale disse to.

Sangene er flot og humoristisk illustreret af Bente Bech.

Bøgerne er udgivet på forlaget Alvilda og er modtaget som anmeldereksemplare.

mandag den 25. oktober 2021

I hovedet på Sherlock Holmes af Cyril Lieron og Benoit Dahan

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En tegneserie med et unikt visuelt udtrykt. 

Vi følger mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans trofaste makker Doctor Watson i deres søgen efter forklaringen bag en mystisk teaterforestilling, hvor dele af publikum bedøves og bortføres.

Bogen har bogstaveligt talt en rød tråd tegnet ind på siderne, hvorved læseren følger spor på spor og de konklusioner som Holmes gør sig undervejs. 

Siderne er meget kreativ opbygget, fx en side som skal holdes op mod lyset, og en anden side som skal bukkes og sættes sammen med en illustration på en tredje side o.s.v.

Det er nytænkende og fungerer rigtig godt.  Derudover så er fortællingen spændende og jeg vil derfor varmt anbefale denne bog.

Bogen er første del af historien "Den skandaløse billet" og er udgivet på forlaget Cobolt.


Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...