Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
"Se, mor det er mit pindsvin" sagde Elisa på 3 år. "Wow, det er ligesom den fuglebog jeg læste i sommers" sagde Sarah på 9 år. Jo jo, herhjemme er vi skam Elvira-fans allesammen 😉
Bogen Året set gennem små øjne er en smuk og anderledes evighedskalender. Hver måned har et lille digt og en flot rund illustration, og dertil en dobbeltside med oplysninger om naturens særlige egenskaber i den pågældende måned, og dertil små ideer til aktiviteter man selv kan lave, fx lave en perlekæde af efterårets skovfund eller lave æbleringe af de modne æbler i september.
Til slut i bogen er der sider hvor man selv kan skrive noter til årets 4 årstider, fx har jeg noteret græskarmænd, kastanjedyr og skovtute til min efterårsside.
Står du og mangler en julegave til en ven som holder af at opleve naturen sammen med børn, så vil jeg anbefale dig at overveje denne bog - og så kan du jo passende købe 2 så du også har en til dig selv 😉
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar