Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Dette er Ciris historie og dette er kærlighedshistorien mellem Geralt og Yennefer. Dette er også historien om krigen mellem mennesker og ikke-mennesker. Bogen er blodig, men det kammer aldrig over til det meningsløse. Der er magtkampe og intriger og der er masser af spænding.
Krigen hærger mellem Nilfgård og de øvrige kongeriger. Magikerne står i midten af det hele og er som udgangspunkt neutrale, men magten kan jo friste alle.
Ciri oplæres som magiker af Yennefer. Ciri er magtfuld, men også uforudsigelig da de kræfter der flyder i hende er ældgamle og skæbnebestemt. Derudover er Ciri også “bare” en ung pige. En pige som savner tryghed og voksenkærlighed. Ciri holder af både Geralt og Yennefer, men livet er ikke bestemt for fred og ro for de 3.
Jeg har været meget opslugt af denne 4. bog i serien. Så selv om jeg i store passager af bogen savnede Geralt tilstedeværelsen i historien, så nød jeg alligevel meget at følge de andre interessante karakterer i bogen.
Bogen slutning er temmelig åben, en detalje som jeg rigtig godt kan lide. På den måde har min fantasi frit spil til selv at bestemme, hvor jeg tror at skæbnen vil fører vores helte hen som det næste…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar