Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner
Dansk fantasy med masser af fart over feltet, magiske væsner og et komplekst univers.
Drengen Sebastian opdager en portal til Tir-Nazrals - som er et samlingspunkt for magiske fiktive verdener.
I jagten på sin forsvundne onkel møder Sebastian nye venner og fjender og finder ud af sit sande ophav.
Man mærker tydeligt at dette er startet på en serie. Der er mange begreber der skal introduceres og mange personer, racer og magiske evner at holde styr på undervejs.
Der er masser af action, som dog til tider er lidt let og hurtigt overstået, og derfor minder lidt om et computerspil hvor man møder den ene bossfight efter den anden uden særlig stor dybte i historien.
Selv om bogen er startet på en længere serie, så står bogen fint afsluttet i sig selv og det er en detalje jeg er stor fan af.
Den unge helt Sebastian savner til tider lidt mere "kød på" som hovedkarakter. Han virker lidt naiv og hele magidelen går lidt for let. Det blive til tider lidt sove, spise, trylle,... gentag - undervejs.
Enkelte af bikarakterene viste lidt humor - god detalje, og de fik smilet frem her.
- Yvonne
Bogen er oprindeligt udgivet på forlaget Mellemgaard, men er senere genudgivet på forlaget DreamLitt sammen med resten af serien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar