Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner
Håndslående girlpower med kant.
Vi følger teenagepigerne Armina og Malou over et par uger hvor deres hårde liv vendes til det værre. Malou oplever seksuelt misbrug og massivt omsorgssvigt, og Armina smides ud af skolen og hvivles ind i sin fætters kriminelle verden.
Piger forsøger efter bedste evne at overleve, og deres venskab holder dem langt hen af vejen oven vande, lige indtil der kommer en dreng imellem dem.
Bogen er udemærket skrevet. Et frisk sprog og godt med tempo på historien.
Jeg oplevede dog desværre ikke rigtig at føle at jeg som læser kom ind under huden på hverken Armina eller Malou. Historien var interessant, men det var som at læse den i armslængde.
En middel læseoplevelse.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar