søndag den 20. november 2022

Træhyttefinalen af Camille Gardche

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En smuk billedbog som tager læseren med rundt i verden. 

Vi følger med en fugl rundt i verden fra træhytte til træhytte. Træerne og hytterne er forskellige fra land til land, men fælles er de mange kreative detaljer på hytterne og de store smukke træer de er bygget i.

Bogen kan fint bruges som samtalestarter til en introduktion til naturens og menneskers mangfoldighed.

Vi har også brugt bogen som "findebog" a la hvor mange katte, fugle, børn osv kan du finde i træhytten.

Bogen er læst højt sammen med Elisa på 4 år. Teksten og historien passer fint til hendes alder, men også lidt ældre børn vil have glæde af bogen. 

Til slut skal man være med til at bestemme hvilken træhytte der er den flotteste. Elisa stemmer på hytten i Egetræet🌳

Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...