Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Eventyrer om Askepot og sci-fi med magiske elementer lyder måske lidt speciel, men det fungerer overraskende godt.
Cinder er en ung pige som bor hos sin værge (onde stedmoder 😉) sammen med moderens 2 biologiske børn. Faderen er død af en mystisk sygdom som hærger hele planeten Jorden og Cinder arbejder for at tjene til føden ved at være mekaniker.
På Jorden har teknologien udviklet sig, så mennesker har mulighed for at få robotdele indopereret i kroppen i større eller mindre grad, men cyborgs er ikke vellidt af samfundet. Cinder, som er delvist cyborg, husker ikke sin barndom før hun blev adopteret og da hun møder prinsen så sætter det gang i en kædereaktion af begivenheder som bl.a trækker tråde tilbage i tiden.
Fortællingen har flere elementer fra eventyret om Askepot - Kjolene, ballet, skoen, prinsen, men den lader sig ikke styre af Askepotfortællingen og det kan jeg godt lide. Cinder er likeable at følge og hendes mystiske fortid giver bogen spænding. Jeg er også fanget af de dele som handler om den onde månedronning og Lynaers særlige evner.
Bogen er læst på få dage og jeg skal helt sikkert læse videre i serien som på dansk hedder Luna krøniken.
En anbefaling herfra.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Høst og søn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar