onsdag den 25. oktober 2023

Tilbage til Lugnasad af K. L. Berger

 Anmeldelse 1 ud af 5 stjerner 

Jeg kunne rigtig godt lide første bog i serien. Selv om afslutningen var blodig og ikke alle karakterer overlevede, så husker jeg handlingen og karakterer som godt afrundet efter sidste side var vendt i bogen. Jeg var derfor i tvivl om hvad jeg skulle forvente af denne fortsættelse, men forventningerne var høje.

Handlingen foregår 4 år efter afslutningen af første bog. Vi er tilbage på øen Lugnasad og vi følger mange af de samme karakterer fra første bog. Døde karakterer genoplives og dialogen handler langt hen af vejen om tilbageblik og analysering af hændelserne fra første bog. Jeg oplevede at dette udvandede min oplevelse af første bog. Fortsættelsen har ikke rigtig noget nyt at byde på og det bliver til 400 meget lange og temmelig kedelige sider. Hvor jeg ved læsningen af første bog kom til at holde af karaktererne undervejs, så medførte læsningen af denne fortsættelse at jeg blev ligeglad med deres endeligt. Magnus og Benjamins kapitler flød sammen og der var stort set ingen forskel at mærke på fortællerstilen ved skiftet mellem de to.

Alt i alt en meget skuffende læseoplevelse og min anbefaling lyder derfor på, at man alene læser første bog i denne serie.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er 2. og afsluttende bog i serien om Lugnasad. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...