Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
En læseoplevelse som at gense gamle venner, tilsat en rigtig god historie, og som bonus med en mulighed for at lære nye venner at kende undervejs.
Guderne lægger deres planer, spiller deres spil og bekriger hinanden. Men den virkeligt interessante del af bogen lægger i karakterenes historier.
Paleon som leder efter sin store kærlighed og vil rejse tværs gennem verden for at finde hende. Katalena som endelig har fået sin elskede gudinde helt tæt på sig, og som alligevel er så utroligt ensom at hun kaster sig i armene på en mand hun ikke kan fordrage. Colvar som forsøger at sone sin livssynd og herunder genfinde sin datter
Men bedst af alle kan jeg nu lide den nye karakter Derell - muligvis delvis gud, til andre tider på randen af vanvid. Scenerne med ham er ofte spækket med spænding og tilsat en omgang god dialog.
Læseren bliver præsenteret for et stort og farverigt persongalleri, men modsat første bind i serien hvor det virkede lidt overvældende, så virker det her i bind 2 meget meget bedre.
Jeg er fan og glæder mig allerede til bind 3 som heldigvis står på reolen og venter på mig.
Bogen kan som på billedet nydes med en god kop kaffe og et stykke hjemmebagt citronmåne til - hvis man altså er til den slags 😉
- Yvonne
Bogen er anden del af fantasyserien Gudernes Krig og er udgivet på forlaget Tellerup.
Er der noget mere lækkert end sådan en lille personlig hilsen i bogen 🥰
Ingen kommentarer:
Send en kommentar