mandag den 21. september 2020

Hvad Ingen Ved af Anne Cathrine Bomann

 


Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Sikker en læseoplevelse - Jeg blev presset helt derud i mine fordomme, hvor det blev ubehageligt og alligevel læste jeg videre, for Anne Cathrine Bomann kan noget med sproget som gør at siderne flyver afsted.

Vi følger de to brødre: Jonas som lige er droppet ud af Teknisk Skole og Imse (Immanuel) som går i 7. klasse. 

Imse er ensom og kæmper en daglig kamp mod mobning. Hver dag prøver han at bevare sin usynlighedskappen på, for kun sådan kan han slippe for sine plageånders opmærksom og når det går galt, så vanker der tæsk. 

Samtidig har Imse en far som ikke har tid til ham og som Imse savner så meget, at han ender med at bruge flere uger på at skabe den perfekte fødselsdagsgave til en far, som er ligeglad med at holde sin egen fødselsdag. 

Jonas er træner for de unge drenge i bordtennis og særligt drengen Niklas på 11 år har talent for at nå langt. Så Jonas træner ekstra meget sammen med Niklas, men opdager undervejs at det ikke kun er Niklas sportstalent som interesserer ham. Herefter følger en forvirrende tid for Jonas - for er han homoseksuel? Eller måske pædofil? 

Begge drenge beskrives så godt, at man som læser får helt ondt i hjertet af at læse med. Og jeg indrømmer, at jeg aldrig nogensinde har tænkt på en pædofil som et offer for sine egne tanker og tendenser før nu. Disse mennesker har altid stået som de værste og mest modbydelige mennesker i mit hoved - det er en fordom som jeg har måttet ændre noget på efter at have læst denne bog. For selvfølgelig er der også her mennesker imellem som ikke handler på deres lyst og som ikke ønsker at skade andre mennesker. 

Jeg anbefaler bogen til alle som vil rykkes i deres fordomme og blive klogere undervejs. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vindmageren af Maja Lunde

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Venskab, krig, tilgivelse og barndom er nogle af emnerne i fortællingen. Det er tunge emner, men med den ret...