Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Bogens omdrejningspunkt er grundlæggelsen af Sverige. Vi følger Birger, Arn Magnussons barnebarn. Birger er en mægtig kriger, udlært på den krigsskole som Arn grundlagde efter sin hjemkomst fra 20 år som tempelridder. Samtidig er Birger klog, veltalende, beregnende og en anelse magtsyg.
Bogen starter midt i et stort krigsslag som Birger egentlig står til at tabe - derefter føres vi tilbage til Birgers barndom, hans udskejelser i ungdommen, kærligheden og kampen om magten.
Igen gør Jan Guillou det fænomenalt godt med at kæde den virkelige fortidshistorie sammen med god fortællerkunst.
Jeg vil anbefaler bogen til alle som godt kan lide de fiktive historie baserede romaner.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Modtryk og er 4. bog i serien om tempelridderen Arn Magnusson. Bogen er hørt som lydbog på appen Bookmate
Ingen kommentarer:
Send en kommentar