Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Det er gået op for mig at jeg aldrig har skrevet en anmeldelse af denne bog 😱 Jeg har læst bogen før jeg blev en del af #bookstagram. Dengang førte jeg et nydeligt Excelark over læste bøger og deres rating. Bogen fik dengang 5 stjerner. Nu har jeg så genlæst (lyttet) til bogen i forbindelse med at jeg (endelig) har planlagt at læse resten af serie, og derfor må der også en ordentlig anmeldelse til 😁 De 5 stjerner fastholder jeg, for det her er en virkelig god start på en serie, med masser af interessante karakterer, 2 spændende "verdener", humor og "meget på spil".
Settingen er delvist en apokalyptisk verden hvor en gruppe forældreløse børn lever i grå betonblokke, og delvist i en parallel verden hvor guder og engle er normale.
Da Cassandra forsvinder sporløst fra Zonen, begiver Lucas, Theodor og Ron sig ind i den parallelle verden for at finde hende og få svar på deres spørgsmål om hvorfor hun tog afstand.
Bogen er velskrevet, spændende og har en gennemarbejdet opbygning af begge bogens universer.
Jeg er vild med humøret i bogen. Theodor og hans konstante henvisninger til andre fantasybøger. Ron og hans "der er ingen som skal tage pis på mig" attitude.
Jeg kan varmt anbefale bogen, og ser meget frem til at læse videre i serien.
- Yvonne
Bogen er første del af fantasyserien Panteon-sagaen og er udgivet på forlaget Tellerup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar