Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Det starter med at Fru Kuks citronhat er blevet væk og da hun skal mødes med Jordbærkongen skal hun bruge hatten. Pigen Rosenknop kommer forbi og hun vil gerne hjælpe Fru Kuk.
Fru Kuk tager afsted, og imens skal Rosenknop og katten Futtelur finde hatten. Da de endelige har fundet hatten skal de aflevere den, men det er svære end man lige skal tro. De skal fx forbi nogle gader og vælge de rigtige trapper og finde de rigtige døre og alt muligt andet.
Jordbær er meget vigtige, så da jordbærrene begynder at rådne må Fru Kuk gøre sit bedste for at redde dagen.
Bogen er virkelig god og det er rigtig sjovt at Fru Kuk rimer når hun taler. Jeg håber meget at der kommer flere bøger med Fru Kuk.
Bogen er illustreret af Nina Broen og illustratoren har på ypperste vis formået at fange bogens "kukkede" stemning, så det er en fryd for øjet at læse med.
Skyld dig at læse bogen - Den er mega god (faktisk bedre end mega - GIGA mega god)
- Sarah 10 år.
Bogen er på den ene side eventyrlig, fantasifuld og sød, men rummer også en dybere morale om savn og om hvad vi mennesker har brug for, for at kunne trives. En skøn boglig påmindelse om at huske på de små glæder her i livet.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Leitura og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar