torsdag den 27. juli 2023

Borte med blæsten af Margaret Mitchell

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerne

Storslået historisk kærlighedsroman.

Vi følger den unge sydstatspige Scarlett igennem hendes ungdomsår og igennem den amerikanske borgerkrig. Hun går fra en sorgfri tilværelse med mange tilbedere, over ulykkelig kærlighed, til dyb armod og fortvivlelse. Scarlett rejser sig dog igen, bl.a. ved egen hjælp, men også ved hjælp af bikaraktererne i bogen, herunder særligt Rhett og Melanie.

Scarlett er utåleligt selvoptaget igennem store dele af bogen. Under beskrivelserne af krigen bliver hendes selvoptagethed næsten for meget/urealistiske. Rhett derimod er en vidunderlig karakter og ligeledes Melanie.  

Bogen har nogle år på bagen - den er oprindeligt skrevet i 1936 - og det gør at sproget, særligt den del som omhandler beskrivelserne af de afroamerikanske slaver, er forældet og vil kunne virke stødende på nogle læsere. Personligt er jeg modstander af censur i form af omskrivninger. Når jeg læser denne bog, så priser jeg mig i stedet lykkelig for at vi som samfund har rykket os rigtig meget siden, og ser den som et bidrag til at forstå den historiske sproglige udvikling som bøger har gennemgået de sidste små 100 år. Nå dette så er sagt, så blev selv jeg støt over den fordummende beskrivelse som gives af enkelte af slaverne. Dette er en unødvendig detalje i bogens fortælling som jeg ville ønske at forfatteren havde udeladt. 

Bogens sidste 4. del er min personlige favorit del i fortællingen. Særligt spillet mellem de gamle slægter i syden og de nyrige yankee familier, og den evige ping/pong der beskriver Scarlett og Rhetts ægteskab er godt beskrevet og fangede mig meget. 

Jeg ejer bogen i en smuk gammel udgave med flotte illustrationer i og dette har gjort læseoplevelsen endnu bedre, selv om jeg dog har hørt store dele af bogen som lydbog via E-reolen.

- Yvonne 

   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...