Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
En "findeborg" opdelt efter årets 12 måneder og med fokus på naturen og årstidernes særlige kendetegn.
Bogen er læst sammen med Elisa, Sarah og Katrine, børn i alderen 5 til 12 år, og alle tre børn var fanget af "findesiderne", hvor de både skulle finde nogle ting som gentog sig gennem hele bogen og nogle månedsspecifikke ting såsom fugle, blomsterløg m.v.
Siderne med tekst hvor vi fik fortalt hvad Lille Pind og hendes mor foretager sig i den pågældende måned fangede knapt så meget børnenes interesse.
Illustrationerne er vanvittigt flotte og detaljerede og vi havde meget sjov ud af at tælleopgaverne som slet ikke var så lette endda.
En anbefaling herfra.
Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar