lørdag den 10. april 2021

Amulet 1 - Stenens vogter af Kazu Kibuishi

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Vil starte med at sige, at følgende der der står på bagsiden af bogen “Let at læse, men svær at lægge fra sig” er lige på kornet.

Kort fortalt handler bogen de to søskende Emily og hendes lillebror Navin, der flytter ud på landet og ind i deres afdøde oldefars mystiske hus med deres mor. Alt dette er en nødvendighed, fordi børnenes far på tragisk vis er omkommet i en bil ulykke nogle år før, og derfor har moren ikke længere råd til det hus de boede i.

I huset finder Emily en amulet, der gemmer på skjulte kræfter. Da moren bliver bortført af et monster må børnene begive sig på en farefuld færd for at redde hende, med hjælp fra amuletten.

Tegningerne er flotte og fantasifulde, historien er lige til at gå til, og den er hurtigt læst for der er ikke meget tekst, billederne i sig selv fortæller historien, og det er en flot bedrift. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, for jeg skulle liige se hvad der skete på de næste sider. Tegnestilen og universet er inspireret af manga, men ikke fordi dette gør noget.

Den eneste negative kritik jeg har er, at historien er lidt mørk og dyster, og nogle af figurerne er decideret uhyggelige. Dette er ikke noget problem, hvis den er tiltænkt ældre børn og voksne, men min søn på 10 måtte lægge den fra sig, da han fandt den for uhyggelig.

Det vil dog ikke forhindre mig i at anbefale den, og jeg skal helt sikkert have fingrene i de otte næste bøger, hvis det fortsætter sådan her.

- Kenneth

Bogen er første del i serien Amulet og er udgivet på forlaget Alvilda.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

fredag den 9. april 2021

Sjæleoffer af Henriette Hesselholdt

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

En action-basker med en stort og alsidigt persongalleri.

Gudernes krig raser nu for alvor i denne verden og bogen er spækket med kampscener fyldt med magi, flammende sværd, necromancer, blodtørstige vampyrer og så selvfølgelig guderne selv.

Katalena er faldet i unåde hos sin gudinde Haia pga sin utroskab og graviditet, og skyr ingen midler for at finde en vej til at sone sine synder og genvinde sin gudindes kærlighed.

Sorkan er slave af en kraftfuld vampyr og har mistet lysten til at leve - lige indtil at han genfinder Katalena og sit ufødte barn.

Paleon og Jarsala har fundet kærligheden - men dette betyder at Paleon må vælge mellem loyalitet til sin gudinde og sin jordiske kærlighed.

Colvar er træt af krig, men måske kan mødet med elverbarnet Sol vække hans kolde hjerte.

Vermilla søger sin familie og kærligheden, og bytter herunder en gud ud med en anden.

Derell genfinder sin store kærlighed og lærer at accepterer sin guddommelige side.

Bogens persongalleri er meget stort og fortællerstemmen skifter ofte, også for ofte til min smag, og jeg ender med igen og igen at være forvirret over "hvor vi er" og "hvis historie" vi følger nu.

Store dele af bogen består af kampscener eller action - personligt har jeg aldrig været særlig god til action - hverken i bøger eller på film, så selv om scenerne er rigtig godt beskrevet, så vandre mine tanker flere gange undervejs væk fra historien af kedsomhed.

Det bedste i bogen er uden tvivl den udvikling som karakterer gennemgår og de valg de tvinges ud i at måtte tage. Her var jeg rigtig godt underholdt.

- Yvonne

Bogen er 3. del af fantasyserien om Gudernes Krig og er udgivet på forlaget Tellerup.  

torsdag den 8. april 2021

2 x “Kom med Malle og se” af Lucy Cousins

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

“Kom med Malle og se” bøgerne er lækre billedbøger beregnet til højtlæsning og selvlæsning for små børn.

Illustrationerne er forholdsvist simple, men med masser af klare farver og siderne er af en ekstra tyk kvalitet som gør at de kan tåle barnets til tider lidt ivrige selvlæsning.

Vi har læst bøgerne for Elisa på 2 år og kan varmt anbefale dem til børn i alderen ca. 2-5 år.

Vi har læst “Med Malle i svømmehallen” som fortæller historien om Malle og vennernes tur i svømmehallen, hvor de får undervisning og laver bobler i vandet.

Vi har også læst “Med Malle i børnehave” som fortæller historien om Malles dag i børnehaven, hvor der tegnes, leges, soves og spises.

Sætningerne til siderne er beskrivende, men ikke for kompliceret og der er masser af små detaljer man kan gå på opdagelse i på de tilhørende illustationer.

Bøgerne er udgivet på forlaget Lamberth.


Nøglebæreren af Clara-Amalie Vorre-Grøntved

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Fea. Hun hedder egentlig Ofelia, men alle kalder hende Fea undtagen hendes far. Feas bedste ven hedder Mia. De skal ud og købe brød. Fea vil gerne danse, men det siger hendes far, at det må hun ikke. Der er noget galt med hendes far. Han vil ikke sige hvad det er.

Der er noget med et brev. Lige pludselig skal de besøge hendes tante Emma, men Fea siger at hun ikke har en tante. Tanten er en gammel dame som Fea ikke kender og hendes far går uden at sige farvel. Fea skal bo hos den gamle dame. 

Fea vil finde sin far, men den gamle dame siger at han gik ud af bagdøren, men der er ingen bagdør i huset. Fea vil stjæle en nøgle til kælderen for at lede efter hendes far der, men den gamle dame opdager hende.

Fea får fat i nøglen. Hun går ind af en dør med en fugl på. Fuglen som er på døren taler til Fea - Den siger hun er nøglebæreren.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er spændende og også lidt uhyggelig. Jeg synes det er lidt ondt, at hendes far bare at går, men jeg tror at det er den gamle dames skyld. Jeg synes Fea er meget modig.

- Sarah 9 år.

Bogen er flot illustreret i farver af Tina Burholt. 

Bogen er første del i fantasy-serien “Elverkongens datter” og er udgivet på forlaget Elysion. Bogen er skrevet i Lix 15.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

tirsdag den 6. april 2021

Hr. Brun er klar til kamp af Daniel Napp

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En morsom billedbog - perfekt til højtlæsning.

Hr. Brun og vennerne bliver udfordret til fodboldkamp af naboen og hans dygtige nevøer. Alt går galt og Hr. Brun´s hold står ved halvlegen til at tabe stort. Heldigvis har Hr. Brun en dygtig taktiker med på holdet og guldfisken Guld-Iver får vendt svagheder til styrker i de særlige overraskelsesangreb.

Hr. Brun´s hold ender med at vinde kampen og præmien, som er en stor kage, der heldigvis bliver delt med taberholdet.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år, Elisa på 2 år og Mads på 10 år. Alle 3 børn kunne lide historien. Katrine synes særligt godt om at alle fik kage til sidst, Elisa fandt bolden på alle siderne og Mads kunne godt lide siderne med sejrsikre attituder til brug ved foldboldkampe.

En god børnebog, med masse af humor og af en passende længde til godnathistorien.

Bogen er flot illustreret af forfattere selv.

Bogen er udgivet på forlaget Lamberth og er modtaget som et anmeldereksemplar.


søndag den 4. april 2021

Woodwalkers 2, Farligt venskab af Katja Brandis

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Andrew Milling har svoret hævn, fordi Carag sagde nej til at hjælpe ham i bog 1. Carag er bange og tænker på hvilken hævn det bliver. 

På skolen får de opgaver. En dag for Carag en opgave der ikke er for sjov. Han skal udspionere en anden Woodwalker og skal finde ud af hvilket dyr han er. Woodwalkeren hedder Henry. Henry skal en dag i svømmehallen. Der kommer nogle af Andrew Milling håndlangere, som prøver at få fat på Carag. Det er med nød og næppe, at han når at komme væk. 

På et tidspunkt lidt efter for Carag at vide, at hans plejesøster er blevet kidnappet. Carag ved hvem kidnapperen er og Carag har tænkt sig at stoppe ham.

Jeg kan godt lide bogen fordi den er sjov, god og spændende.

- Mads 10 år.

Bogen indeholder flotte illustrationer af Claudia Carls

Bogen er anden del i serien om Woodwalkers og er udgivet på forlaget Straarup & Co.

Hvordan man overlever døden af Kasper Lapp

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Lad mig slå en ting helt fast - Denne bog ligner absolut intet jeg tidligere har læst. Allerede derfor har den mine varmeste anbefalinger.

Robert vil begå selvmord. Alt er klart. Afskedsbrevet er skrevet. Hjælpemidlerne indkøbt og han er kørt ned på havnen. Lige før han kaster sig i vandet bliver han stoppet af Victor. 

Robert og Victor kender som sådan ikke rigtig hinanden, og de passer egentlig heller ikke særligt godt sammen som venner. Men når nu Robert alligevel skal dø i dag, så mener Victor, at de lige så godt kan tilbringe dagen sammen og leve livet fuldt ud. 

Robert følger med Victor, dog under løftet om, at selvmordet kun skal vente til midnat. Sammen oplever de en dag med masser af halvplat lommefilosofi og dødsyg humor - og det fungerer bare i bogen! For hvornår kan man bedre reflektere lidt over meningen med livet, end når man står med den en fod i graven.

Bogen er 2. del i sin slutning - jeg skal ikke spoile her hvad det mere bestemt går ud på, men blot bemærke, at jeg havde foretrukket at bogen sluttede på side 101, frem for side 106. Læs bogen og fortæl mig meget gerne om du er enig med mig.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Calibat og er modtaget som et anmeldereksemplar.


lørdag den 3. april 2021

Solvogteren af Maja Lunde

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Vi føler pigen Lilja som bor alene sammen med sin bedstefar i en verden af gråvejr og regn. Linjas bedstefar leverer hver 3. dag en kurv med frugt og grønt til landsbyen, men det er langtfra nok og alle sulter og mistrives.

En dag følger Lilja efter sin bedstefar ind i skoven for at løse mysteriet om hvor kurven med mad kommer fra. Her finder hun en solfyldt dal med masser af mad beboet af en dreng og en hund. Liljas møde med drengen og dalen fører hende ud på en farefuld rejse for at løse mysteriet om den manglende sol.

Bogens historien er både trist og utrolig smuk. Flere scener i bogen går lige i hjertet og emner som tab, kærlighed og naturens magt dominerer fortællingen. 

 Jeg græder normalt ikke over bøger. Men nogle gange så er der “noget” som er ud over det sædvanlige, “noget” som rammer helt rigtigt og det gør denne bog. Særligt på side 130 og betydningen af et knus - At turde give slip og turde sige "Du betyder noget for mig" 😭 “Jeg holder af dig“ 💕

Lisa Aisato er en vanvittig dygtig illustrator. Hendes illustrationer indeholder så mange følelser og så mange detaljer, at man let kommer til at sidde og beundre dem hver især og bare drømme sig væk.

Jeg vil anbefale denne bog til alle - både som højtlæsningsbog til lidt ældre børn og som en fremragende voksenbog.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar.  


torsdag den 1. april 2021

Pigerne fra Stjernedalen og de gamle breve af Mille Gori

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bogen handler om 2 tvillinger som bor i Stjernedalen. De hedder Nete og Nola. En dag er de oppe på et loft i et forladt hus, hvor de finder en kuffert med gamle breve. De synes brevene er meget spændende. I brevene står der historier som cirkusartister.

Tvillingerne skal på ferie, men Nete vil ikke tage afsted uden brevene. Mor og far må ikke vide noget om brevene. Nete stjæler brevene fra kufferten og tager dem med på ferie. På ferien læser de brevene. Da de kommer hjem fra ferie ser de, at der er nogen som er flyttet ind i huset hvor de har fundet de gamle breve.

Dem der er flyttet ind i huset er brødre til deres mor og deres mor hedder Luna og ikke Anna. Moderen har været i plejefamilie. Det gamle hus hvor de fandt brevene har engang tilhørt brødrene og deres mor.

Det bedste i bogen er, da de finder ud af det med deres mor. Jeg synes bogen er rigtig god.

- Sarah 9 år

Efter Sarah har læst bogen sidder vi og taler sammen om læseoplevelsen. Sarah fortæller at hun ikke kan forstå hvordan Motor Mille kan skrive en bog når hun er ordblind. Jeg forklarer Sarah, at selv om man er ordblind så kan man godt både læse og skrive bøger, man skal bare at være god til at bede om hjælp når bogstaverne driller. Tak for at sætte fokus på ordblindhed.

Bogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen

Bogen er udgivet på forlaget Politiken


Disney baby - Min lille bog om mad

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

En papbog med flapper fyldt med de kendte Disney figurer. Bogen er beregnet for de mindste børn og Elisa på 2 år har hygget sig med højtlæsning af bogen. 

Bogen har ikke en gennemgående historien, men hver dobbeltside har et tema, fx I bageriet, Frugt, Grøntsager osv. Hver dobbeltside har flere flapper som barnet kan åbne. 

Bogen største minus er, at der bag ved ca. halvdelen af flapperne gemmer sig ord - fx bag ved græskarret står ordet "græskar" - jeg har svært ved at se hvad et 2-3 årigt barn skal bruge et ord til? Dertil kommer irriterende oversættelsesfejl således at macarons bliver til makroner.

Bag de resterende flapper gemmer sig "ting" fx er der bag træets grene gemt kirsebær og bananer. Dette giver mere mening, men ideen er alligevel langt fra godt gennemført, da bogen kan give indtryk af at bananer vokser på træer (og ikke palmer) og at meloner gror på buske.

Alt i alt kan vi ikke anbefale denne bog.

Bogen er udgivet på forlaget Karrusel og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...