Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
“Kom med Malle og se” bøgerne er lækre billedbøger beregnet til højtlæsning og selvlæsning for små børn.
Illustrationerne er forholdsvist simple, men med masser af klare farver og siderne er af en ekstra tyk kvalitet som gør at de kan tåle barnets til tider lidt ivrige selvlæsning.
Vi har læst bøgerne for Elisa på 2 år og kan varmt anbefale dem til børn i alderen ca. 2-5 år.
Vi har læst “Med Malle i svømmehallen” som fortæller historien om Malle og vennernes tur i svømmehallen, hvor de får undervisning og laver bobler i vandet.
Vi har også læst “Med Malle i børnehave” som fortæller historien om Malles dag i børnehaven, hvor der tegnes, leges, soves og spises.
Sætningerne til siderne er beskrivende, men ikke for kompliceret og der er masser af små detaljer man kan gå på opdagelse i på de tilhørende illustationer.
Bøgerne er udgivet på forlaget Lamberth.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar