Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Vil starte med at sige, at følgende der der står på bagsiden af bogen “Let at læse, men svær at lægge fra sig” er lige på kornet.
Kort fortalt handler bogen de to søskende Emily og hendes lillebror Navin, der flytter ud på landet og ind i deres afdøde oldefars mystiske hus med deres mor. Alt dette er en nødvendighed, fordi børnenes far på tragisk vis er omkommet i en bil ulykke nogle år før, og derfor har moren ikke længere råd til det hus de boede i.
I huset finder Emily en amulet, der gemmer på skjulte kræfter. Da moren bliver bortført af et monster må børnene begive sig på en farefuld færd for at redde hende, med hjælp fra amuletten.
Tegningerne er flotte og fantasifulde, historien er lige til at gå til, og den er hurtigt læst for der er ikke meget tekst, billederne i sig selv fortæller historien, og det er en flot bedrift. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, for jeg skulle liige se hvad der skete på de næste sider. Tegnestilen og universet er inspireret af manga, men ikke fordi dette gør noget.
Den eneste negative kritik jeg har er, at historien er lidt mørk og dyster, og nogle af figurerne er decideret uhyggelige. Dette er ikke noget problem, hvis den er tiltænkt ældre børn og voksne, men min søn på 10 måtte lægge den fra sig, da han fandt den for uhyggelig.
Det vil dog ikke forhindre mig i at anbefale den, og jeg skal helt sikkert have fingrene i de otte næste bøger, hvis det fortsætter sådan her.
- Kenneth
Bogen er første del i serien Amulet og er udgivet på forlaget Alvilda.
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar