lørdag den 3. april 2021

Solvogteren af Maja Lunde

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Vi føler pigen Lilja som bor alene sammen med sin bedstefar i en verden af gråvejr og regn. Linjas bedstefar leverer hver 3. dag en kurv med frugt og grønt til landsbyen, men det er langtfra nok og alle sulter og mistrives.

En dag følger Lilja efter sin bedstefar ind i skoven for at løse mysteriet om hvor kurven med mad kommer fra. Her finder hun en solfyldt dal med masser af mad beboet af en dreng og en hund. Liljas møde med drengen og dalen fører hende ud på en farefuld rejse for at løse mysteriet om den manglende sol.

Bogens historien er både trist og utrolig smuk. Flere scener i bogen går lige i hjertet og emner som tab, kærlighed og naturens magt dominerer fortællingen. 

 Jeg græder normalt ikke over bøger. Men nogle gange så er der “noget” som er ud over det sædvanlige, “noget” som rammer helt rigtigt og det gør denne bog. Særligt på side 130 og betydningen af et knus - At turde give slip og turde sige "Du betyder noget for mig" 😭 “Jeg holder af dig“ 💕

Lisa Aisato er en vanvittig dygtig illustrator. Hendes illustrationer indeholder så mange følelser og så mange detaljer, at man let kommer til at sidde og beundre dem hver især og bare drømme sig væk.

Jeg vil anbefale denne bog til alle - både som højtlæsningsbog til lidt ældre børn og som en fremragende voksenbog.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og er modtaget som et anmeldereksemplar.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...