søndag den 30. maj 2021

Ræven der blev fyret af Anton Ian Nielsen

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner

En billedbog som handler om en ræv der bliver fyret fra sit job i hønsegården. Ræven plejede at regne med tal i hønsegården. Ræven tør ikke fortælle sin kone at han er blevet fyret, fordi de snart skal have en unge og de lige har købt et hus. 

Ræven leder efter et nyt arbejde, men finder ikke noget. Nu begynder han at bage brød som ligner figurer og en dag ringer de fra tv og vil have ham til at bage brød for dem.

Bogen er læst højt for Katrine på 7 år og læst selv af Sarah på 9 år. Begge børn er enige om bedømmelsen af bogen: “Den er underlig. Den giver jo slet ikke mening.” Jeg er helt enig med deres knivskape bedømmelse. 

Bogen er illustreret af forfatteren selv.

Bogen er udgivet på forlaget Fleksibel og er modtaget som en anmeldereksemplar.

lørdag den 29. maj 2021

Arktia 1-3 af Lise J. Qvistgaard

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bøgerne handler om 2 børn som hedder Anori og Natuq. De tager tit ud for at finde Mannik, som er en slags sten. Sammen kommer de to børn på eventyr. Først møder de en drage og de skal redde dragens æg fra en troldmand.

I en isdal skal de finde en amulet i en rede som tilhører 2 ravne. De skal også besøge ulvenes dal og her er de ved at blive ædt af ulve som er større end bjørne.

Jeg kan godt lide bøgerne fordi de er spændende og sjove og lidt uhyggelige. Det mest uhyggelige var da den store ulv løb efter dem. 

- Sarah 9 år

Bøgerne i serien hedder:

1) Det stjålne æg

2) Ravnens rede

3) De store ulves dal

Bøgerne er meget flot illustreret i farver af Rasmus Jensen

Bøgerne er skrevet i lix 8 / Let-tal 17.

Bøgerne er udgivet på forlaget Elysion. Bog 3 er et anmeldereksemplar.


torsdag den 27. maj 2021

Skæbnekløver 1, Stjernedrømme af Mikkel Wendelboe

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Tag med til en fjern galakse - nærmere bestemt til planeten Lyra. Her vil du møde pigen Emilia, hun er 15 år, intelligent og pligtopfyldende. Emilia står til at få en stor karriere indenfor “systemet”, men Emilia er også en drømmer... og da der starter en ny pige, Stacy, på skolen, får Emilia lige så stille smag for eventyr.

Lyra indgår i Føderationen som er en sammenslutning af planeter. Alt styres ned til mindste detalje af magtfulde embedsmænd. Orden og fred hersker - men hvad sker der hvis man kommer på kant med “systemet” ? 

Man kan tydeligt mærke at bogen er første del i en hvad der forhåbentlig bliver en lang serie. Læseren præsenteres for universet. De forskellige karakterers særlige træk beskrives. Og jeg vil rose forfatteren for at have skabt nogle både interessante, men også meget forskelligartede karakterer. Jeg ser meget frem til at følge både Emilia og Stacy, men bestemt og bi-karaktererne, Alex og Marcus, på deres rejse ud mellem stjernerne.

Mikkel Wendelboe skriver dialoger som er både levende og morsomme, og han giver dermed gang på gang sin læser et smil på læben. Tempoet er højt, men der er også plads til beskrivende detaljer.

Bogen kan læses fra ca. 12 år og op, men jeg vil bestemt også anbefale den til den lidt ældre læser. Jeg har i hvert fald haft stor fornøjelse af bogen og ser meget frem til næste bind udkommer.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget Krabat og er modtaget som et anmeldereksemplar.

onsdag den 26. maj 2021

De fire vinde af Helle Ryding

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Hvor første bog i serien primært foregik i Midgård, så foregår “De fire vinde” primært i Morgana. En verden fyldt med magiske væsner af alle slags. 

Vi starter med at følge Elycias flugt fra den onde baron Gorwe og hans overordnede Scarpia. Med sig på rejsen har hun drengen Virtus og nisserne Sniff og Snurre. De ender i Østerled ved en fejl og her afdækker de dele af Scarpias onde plan for at tilegne sig magten over Morgana.

Bogens plot har mange paraelle tråde. Fx Elycia brændende ønske om at redde sin mentor Illiander som er blevet dødeligt såret. Her er der nogle meget fine beskrivelser af håbets magt. Dertil kommer Elycias og Virtus venskab som løbende udvikler sig igennem bogen. Her er der nogle meget gode beskrivelser af betydningen af at kunne regne med hinandens loyalitet, at kunne sætte pris på og drage nytte af hinandens forskellige evner og også lidt sund konkurrence vennerne imellem.

Elysia gennemgår en stor udvikling igennem bogen. Fra at være en lidt indelukket og talentfuld pige, til at skulle lære at lægge sit liv og skæbne i andres hænder. Elycia skal træffe nogle store valg undervejs i bogen og forfatteren gør det virkeligt godt i beskrivelserne af de overvejelser som går gennem hende undervejs.

Jeg sagde det om bog 1 i denne serie og jeg gentager gerne mig selv.  Morganas Kilder er en uset perle i dansk fantasy - også bog 2 har mine varmeste anbefalinger. 

- Yvonne

Bogen er 2. del i fantasytrilogien Morganas Kilder og er udgivet på Nyt nordisk forlag Arnold Busk. 


søndag den 23. maj 2021

Amulet bog 1-5 af Kaza Kibuishi

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

En actionmættet tegneserie med utroligt flotte illustrationer, enkel tekst og masser af handling.

Emily og Navin hvirvles ind i en parallelverden hvor magtfulde stenamuletter og deres stenvogtere kæmper en drabelig kamp mod den onde elverkonge. Emily og Navin er egentlig helt almindelige menneskebørn, men pga arven fra deres bedstefar så bliver Emily stenvogter og Navin anfører i modstandsbevægelsen. 

Universet indeholder masser af magi og magiske skabninger. Der er talende træer, byer som svæver mellem skyerne, robotter og meget meget mere. Bøgerne introducerer løbende nye karakterer som kan være alt fra morsomme, til talentfuld, ondskabsfulde m.v. - Dette gør at universet hele tiden formår at forny sig, og som historien skrider frem, så kommer der nye lag til.

Hovedhistorien er fortløbende fra bind 1 og frem og det anbefales derfor at læse bøgerne i rækkefølge. Derudover så indeholder hver bog mindre deldilemmaer som hovederpersonerne skal løse med hjælp fra deres venner og disse afsluttes som udgangspunkt i hver bog.

Jeg har selv nydt at læse bøgerne - Derudover så har min datter Katrine på 7 år “læst” alle 5 bind. Da Katrine endnu ikke selv kan læse teksten, så bruger hun lang tid på det visuelle. Katrine giver Amulet topkarakter. 

-Yvonne

Denne serie er planlagt til at udkomme i i alt 9 bind på dansk. 

Bøgerne er udgivet på forlaget Alvilda. Bog 1 er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Har du ædt dem? af Kirsten Ahlburg

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner.

Hunden Rio skal hjælpe med at finde fru. Ands æg som er blevet væk. Rio møder mange dyr som alle siger at det er ræven der har taget ægget. Ræven har også taget andre dyr.

Ræven er slet ikke slem, den vil bare gerne have en ven. Det er derfor den har taget alle dyrene.

Jeg synes bogen er god fordi alle dyrene bliver venner til sidst, men bogen er også lidt kedelig fordi jeg skal læse de samme ord hele tiden.

Katrine 7 år.

Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.

Bogen er skrevet i Lix 4 / Let-tal 9.

Bogen er en del af RAP serien udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar. 

lørdag den 22. maj 2021

Sjælehvisker af Mette Finderup

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen handler om Erina´s gudbarn Miranda. Miranda er blevet gift med baronens søn, men nu er hun forsvundet. 

Holdet A.S.P.E. skal finde ud af hvor Miranda er blevet af. Det bliver ikke let, fordi der er en ond baronessen som vil stoppe dem. 

Ene er sjælehvisler og det betyder at hun kan tale med de døde. Baronens søn har været gift 5 gange før og Ene kan se at de 4 tidligere koner alle er døde. 

A.S.P.E. holdet gør alt hvad de kan for at finde Miranda, læs bogen hvis du vil se om de klare den.

Jeg synes bogen er spændende og god fordi der er kamp. Jeg glæder mig til næste bog hvor jeg håber vi finder ud af om Silvius kommer til at kunne lave ildkugler.

- Mads 10 år

Bogen er illustreret af Christian Guldager.

Bogen er 3. del af serien A.S.P.E og er udgivet på forlaget Alvilda.

torsdag den 20. maj 2021

Bjerget vi bestiger af Amanda Gorman

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Nogle gange så læser, ser eller høre jeg “noget” som giver mig gåsehud op af armene og helt om i nakken. Det er ikke noget som sker tit, men når det så sker, så er det ofte fordi jeg kan relaterer til det jeg læser, ser eller hører på et helt særligt plan. Sådan har jeg det med dette digt.

Som de fleste andre har jeg selvfølgelig set Amanda Gorman´s oplæsning af dette digt i forbindelse med den amerikanske præsidents indsættelse i januar i år. Jeg var derfor spændt på om jeg ville få “mere” ud af at læse denne lille bog som indeholder både det originale digt og en rigtig fin dansk oversættelse. Svaret er: “JA”. Fornøjelsen ved at kunne sidde og læse digtet i mit eget tempo, kunne dvæle ved detaljerne, sammenligne med den danske oversættelse og bare nyde hvert et ord, gjorde læsningen af denne bog helt vidunderlig.

Min ynglings passage var oprindeligt:

“And the norms and notions of what “just is”

Isn´t always justice”

Men efter at have siddet og læst digtet i fred og ro et par gange, så vil jeg i stedet fremhæve:

“If we merge mercy wiht might, and might with right,

Then love becomes our legacy,

And change, our children´s birthright.”

Uanset hvilken passage der er din favorit så skal hermed lyde mine varmeste anbefalinger til denne bog.

- Yvonne

Bogen er udgivet på forlaget CarlsenPuls.

tirsdag den 18. maj 2021

Woodwalkers serien af Katja Brandis

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Bøgerne handler om Carag som er en Woodwalker. (det betyder at han er halv dyr, halv menneske) Carag har levet som puma hele sit liv, men en dag beslutter han at han vil leve som menneske. Carag kommer på en skole hvor der også er andre Woodwalkers. Carag får nye venner på skolen. 

Carag får en mentor som hedder Andrew Milling. Andrew er halv puma ligesom Carag. Andrew prøver at få Carag til at gå imod almindelige mennesker. Andrew er sur på menneskerne, fordi der engang var en jæger som dræbte hans kone og barn. Carag vil ikke gå imod menneskerne, fordi han ikke synes at alle mennesker er onde. 

Carag og Andrew er fjender igennem alle bøger og serien slutter med hævnens dag, hvor Carag og hans venner skal prøve at stoppe Andrew Milling.

I bøgerne får Carag en ven som hedder Holly. Hun er halvt egern og er en rigtig ballademager. Carag møder også en halv ulv som tror han skal bestemme alt på skolen, fordi han er leder af et ulvekobbel.

Jeg kan godt lide bøgerne, fordi jeg selv rigtig godt kan lide dyr, fx har jeg en kat som hedder Oreo 🧶 Bøgere er spændende og supersjove. Jeg kan bedst lide Carags far, fordi han ikke kan lide menneskernes verdenen men alligevel kommer til at kunne lide den til sidst.

- Mads 10 år

Bøgerne i serien hedder (i rækkefølge):

1) Carags forvandling

2) Farligt venskab

3) Hollys hemmelighed

4) Fremmed vildnis

5) Fjendtlige spor

6) Hævnens Dag

Alle bøger er illustreret af Claudia Carls

Bøgerne er udgivet på forlaget Straarup & Co. Bog 1 er modtaget som et anmeldereksemplar. 



mandag den 17. maj 2021

Smukke dreng af Charlotte Fischer

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Nor (November) er 17 år - han er rig, smuk, talentfuld og har alt hvad man kan ønske sig i livet... Eller har han? For under overfladen lurer præstationsangst, selvskade, manglende kærlighed fra hans far, savnet af hans afdød mor og flere andre problemer...

Nors liv går fuldstændig i opløsning da hans kæreste bliver gravid, hans fodboldkarriere ender med en skade og da hans far slår hånden af ham efter et mislykkedes selvmordsforsøg.

Lige da Nors liv ligger allermest i ruiner dukker hans jyske mormor op og tager Nor med sig hjem til Jylland. Og det viser sig, at der ikke er noget som vestenvinden i håret til at give problemerne lidt perspektiv ... Nors mormor giver Nor præcist det han har allermest brug for - kærlighed. Og livet i Jylland giver Nor en mulighed for at finde sig selv og få et nye venner.

Bogen er en rigtig god YA. Nors problemer fremstår ægte, løsningerne kommer ikke let til ham men med hjælp finder han sig selv mit i ungdomslivets kaos. 

En rigtig god læseoplevelse.

- Yvonne 

Bogen er hørt som lydbog via eReolen.

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup. 

Ude for uden af Niels Krause-Kjær

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Velskrevet historisk roman om landbruget fra efterkrigstiden frem til nutiden. Bogen foregår delvist i forti...