Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Et forfriskende nyt pust til måden at skrive en roman på. Bogen er udelukkende fortalt via chat-beskeder og det fungerer virkeligt godt.
En gruppe unge mennesker mødes hvert år i Frankrig og tilbringer en del af sommeren sammen. Når ferien så er slut, spredes de igen ud over hele Danmark, men venskaberne består, på godt og ondt, via chatten.
Usikkerhed, drømme, kærlighed, forældres forventninger, egne forventninger, venskaber... Det er helt overvældende så mange emner som denne lille bog når at berøre, og samtidig giver bogen disse emner så utroligt meget liv og følelse med undervejs.
Bogen er hørt som lydbog og jeg kan anbefale denne oplevelse. Indlæsningen er foretaget med individuelle fortællerstemmer til hver af hovedpersonerne, og dette giver ekstra liv til den i forvejen dejlige bog.
En rigtig god læseoplevelse som jeg varmt kan anbefale.
- Yvonne
Bogen er udgivet på Byens forlag og hørt som lydbog på appen Bookmate.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar