tirsdag den 25. januar 2022

Blåhjerte af Lene Krog

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En rigtig god og meget actionfyldt afslutning på en anbefalelsesværdig fantasytrilogi.

Tiden er skruet tilbage, Freja, Leander, Roan og Merian kæmper på hver deres måde for at holde hovedet oven vande. Nye og skræmmende magiske evner vægges til live, gudinderne går i krig, og kærlighed og bedrag flettes sammen.

Bogen fortælles ud fra flere karaktersynsvinkler og dette giver læseren et godt indblik i hvad der sker på sammen tid flere forskellige steder i landet. Vores hovedpersoner skal træffe nogle svære valg undervejs og deres loyalitet sættes på prøve.

Bogen byder også på lidt mere baggrundsviden i forhold til Blåhjerterne, ellefolkets og gudindernes stridigheder. En rigtig fin detalje og egentlig får jeg helt lyst til at genlæse serien i lyset af denne nye viden.

Jeg har været fanget af bogen hele vejen igennem. Historien står aldrig stille og der er hele tiden noget på spil. Dertil kommer at handlingen aldrig bliver forudsigelig. 

Alt ender ikke nødvendigvis lykkeligt, men alligevel er det her en rigtig vellykket afslutning. 

Jeg kan varmt anbefale denne bog - og hele serien med.

- Yvonne 

  Bogen er 3. og afsluttede del af fantasyserien Pigen fra Månehøjen. 

Bogen er udgivet på forlaget Ulven og Uglen og er modtaget som et anmeldereksemplar.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...