Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Et brag af en afslutning 👏
Pandora og Alexander befinder sig i Enklaven. Pandora leder efter sin far der er blevet kidnappet og Alexander hjælper hende. For at få hjælp og de rette kontakter må de accepterer at hjælpe oprørsgruppen Fiskene, selv om Pandora bestemt ikke er enig i de voldelige metoder som Fiskene benytter.
Dette er en bog som virkeligt sætter tanker i gang. Beskrivelserne af, hvordan vi mennesker kan udøve ondskab og danne klasseskel via grusomme metoder er både vanvittigt uhyggelige og desværre også spot on. I Enklaven lever mennesker med resurser, de spiser god mad, ser tv, går i skole osv. I slummen er hver dag en kamp på overlevelse.
Jeg fløj igennem bogen på få dage og dette er helt sikkert en læseoplevelse i særklasse. Særligt vil jeg fremhæve at de valg karaktererne træffer undervejs i bogen er godt beskrevet og at dialogerne er troværdige 👏
1000 tak til forfatteren for at skrive Pandora's historie. Jeg er både blevet klogere på klimaet og ligeledes haft god anledning til at reflektere over hvor priviligeret et liv jeg lever. Og så sætter serien en masser tanker I gang vedrørende hvilke menneskelige værdier der kendetegner et ordentligt/godt menneske.
Bogen er 3. og afsluttende del af den dystopiske serien Pandora.
Bogen er udgivet på forlaget Silhuet og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar