onsdag den 19. oktober 2022

Den sidste drage 1-4 af Lone Halkjær

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Bøgerne er læst højt som godnathistorie af Sarah på 10 år for lillesøster Katrine på 9 år. Pigerne havde egentlig kun taget første bog i serien med sig op i sengen, men det greb hurtigt om sig, og jeg kunne på ingen måde få dem til at sove før sidste side i 4. bog var læst 😊

Pigerne fortæller om bøgerne, at de handler om Ulf. Ulf stjæler fordi hans mor er død og han er fattig. 

Ulf flygter fra byen og op i bjergene hvor han finder et drageæg. Ulf ruger ægget ud med ild. Da drageungen kommer ud af ægget bliver det taget af en ridder og bragt til kongens slot. 

Ulf vil gøre alt for at få sin drage igen.

Det bedste i bogen er, at dragen og Ulf bliver venner

- Sarah 10 år og Katrine 9 år.

Bøgerne er meget flot illustreret af Rie Nim. Livagtigt og udtryksfuldt hele vejen igennem. 

Bøgerne i serien hedder:

1) Ulf finder et drageæg 

2) Ulf og dragen

3) Ulf vil befri dragen

4) Ulf og dragen tænder ild.

Bøgerne er skrevet i Lix 10/Lettal 20. De er udgivet på forlaget Elysion og er modtaget som anmeldereksemplare. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hr. Rotteborgmester og verdens vildeste Robotteborgmester af Mads Guldborg Bøge og Thomas Porsager

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Bogen handler om Hr. Rotteborgmester og hans bedste ven Phil Collins. Hr. Rotteborgmester bestiller en robot...