onsdag den 12. oktober 2022

Livseliksiren af Line Wenzel

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Genial og velskrevet gangster fantasy 😎

Nia og Aden forsøger fortsat at finde en forklaring på de kollapsede bygninger i 20ernes New York, og herunder rense Nias forældre for anklager. Denne efterforskning har påtvunget dem et umage partnerskab med en af byens mest berygtede gangsterfamilier. Dette særlige "samarbejde" tvinger Nia til løbende at udvikle nye og mere koldblodige sider af sig selv.

Da Aden bliver ramt af et dødbringende skudsår tager Nia en risikabelt beslutning om at anvende livseliksiren på Aden, uden helt at kende konsekvensernr heraf.

Bogen har en række farverige og troværdige sidekarakterer, Fx. Den skrappe bedstemortype Nonna, den excentriske forstanderinde for institut for astronomi mester Trelly, den venlige gangster Mattia m.fl. Disse karakterer giver fortællingen farve og dybte og fik smilet frem flere gange undervejs. 

Magien har fået lov til at fylde lidt mere her i 2. bind af serien. Jeg har stadig masser af ubesvarede spørgsmål i den henseende, men dette skyldes udelukkende, at man som læser kun ved lige så meget (eller lidt) som Nia og Aden. En god detalje som opbygger spænding løbende undervejs. 

Man mærker tydeligt at der sidder et godt akademisk hoved på forfatteren 🤩 Beskrivelser af bevisindsamling, videnskabelige eksperimenter, argumentation og modargumentation flyder naturligt ind i historien så det er en fornøjelse at læse.

Alt i alt en meget spændende og velskrevet fortsættelse. Nia og Aden er et perfekt makkerpar.

Serien har mine absolut varmeste anbefalinger. 

- Yvonne 

Bogen er 2. del af fantasyserien Academia og er udgivet på forlaget Tellerup. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaget vildt af Trine Friberg

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Handlingsmættet fantasy. Fortællingen foregår i et middelalderligt samfund med fyrster, basare, tyvebander o...