onsdag den 5. oktober 2022

Mekaniske hjerter af Stine Bahrt

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner 

Et længe ventet gensyn med Nil og hendes amaze urværksevner.

Bogen fortsætter hvor første bog i serien slap. Kuppelbyen har netop oplevet et angreb fra "de grå" og nu står der genopbygning og erkendelse af omstændighederne på dagsordenen. 

Nil og Dorian er stadig tiltrukket af hinanden, men Nils forliste forhold med Cirilla spøger i baggrunden. 

Jeg er ikke fan af romantiske bøger, og jeg havde det derfor noget anstrengt med de første ca 300 sider af bogen, hvor der bliver brugt rigtig meget plads på at Nil og Dorian hver for sig går og drømmer om hinanden uden dog at sætte handling bag ved denne tiltrækning. 

Bogen introducere Dorian som fortæller i enkelte af kapitlerne og det fungerer rigtig godt. Jeg ville dog bare ønske at historien var mere ligeligt fordelt mellem Dorian og Nil som fortællere. 

Fortællingen med "pastellerne" og de parallelle verdener, var den del af bogen jeg bedst kunne lide. Interessante beskrivelser af hvad mennesker vil gøre for at overleve, både mod hinanden og sig selv.

Bogen er, efter min vurdering, en smule for lang, og historien ville have stået mere skarpt, hvis der var skåret ca 100 siders fyldstof af.

- Yvonne 

Bogen er 2. del af fantasyserien Urværkerne og er udgivet på forlaget Krabat. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...