mandag den 11. januar 2021

Kær og Abe af Ane Gudrun

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

En bogserie på 5 helt lette bøger beregnet til begynderlæsning.

Kær og Abe (en kat og en Abe) kommer ud for lidt af hvert i løbet af de 5 bøger - Kær sidder fast i et træ, De leger forældre, De får et kæledyr o.s.v. 

Fælles for bøgerne er den gode historie. For selv om bøgerne er skrevet i 2/3 og få 4 bogstavs ord, så formår forfatteren er opbygge en rigtig historie i hver bag, med en reel handling og et lille dilemma som skal løses. 

Det er en kunst at kunne skrive en god letlæsningsbog - En sådan bog skal nemlig både fange barnet med sin handling, men samtidig ikke skramme barnet væk fra læsningen med for lange og mange sætninger på siderne. Ane Gudrun mester denne kunst til perfektion - og sammen med Mus og Rod bøgerne - er disse bøger blandt noget af det bedste vi pt har stående på reolen i denne kategori.

Bøgerne er læst sammen med Katrine på 7 år. Katrine fortæller at bøgerne er gode fordi Kær og Abe er søde, måske bliver de lidt uvenner, men det går godt alligevel. Og så er bøgerne gode at læse, fordi de er spændende. 

Katrine har besluttet af bølgerne skal have 5 stjerner - Det er jeg helt enig i 👍

Bogserien består af:

Kær og Abe og lus

Kær og Abe ser ræv

Kær og Abe er mor og far

Kær og Abe har en mus

Kær og Abe i et træ.

Bøgerne er udgivet på forlaget Petunia og er skrevet i lix 5 og 6. Bøgerne er flot illusteret af forfatteren selv. 

 Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...