fredag den 29. januar 2021

Låsen & Vogteren af Louise Haiberg

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Bogen er noget så sjældent som en fantasy stand alone, og jeg kan kun sige at det fungere 100%.

Jeg har altid gang i mindst 5/10 fantasyserier, og selv om jeg normalt holder meget af de lange karakterudviklende serier, så var det helt befriende at sidde og læse denne bog og vide, at forfatteren ikke ville slutte på en cliffhanger og at jeg ikke skulle vente 12 måneder for at få næste del af historien.

Til gengæld så kræver det “noget” at skrive en fantasy stand alone - Forfatteren skal nå at præsentere sit univers og sine karakterer. Der skal opbygges spænding og til slut være en afgørende kamp. Før det hele rundes ordentligt af i en troværdig afslutning. Louise Haiberg leverer på alle ovenstående parametre. 

Bogen er bygget om omkring 2 parallelverdener - et til mennesker og et til monstre. Låsen (Alina) holder porten mellem de 2 verdenen lukket, så menneskeheden kan leve deres liv i lykkelig uvidenhed. Vogteren (Dax) beskytter Låsen mod at blive dræbt. Bogen skifter fortællerstemme mellem Alina og Dax, hvilket fungere rigtig godt, da man således oplever hændelser fra begge synsvinkler. 

Låsen- og Vogterslægten er bundet sammen af en ubrydelig ed og gammel fjendskab gror mellem de to slægter. PERFEKT scene for en forbudt romance. Her vil jeg gerne rose for forfatteren (igen). Hun kan virkeligt skrive både romantisk og saftigt. 

Dette er den første bog jeg læser som er skrevet af Louise Haiberg, men det bliver bestemt ikke den sidste. Særligt karakteren Dax er jeg helt vild med, og jeg har ladet mig fortælle, at Dax måske minde lidt om Dominic fra hendes Dæmondræberen-serie, så de bøger er rykket opad på min TBR liste.

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Tellerup og er modtaget som et anmeldereksemplar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...