torsdag den 17. februar 2022

Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens

 Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner 

En bog som jeg personligt blev trist af at læse.

Vi følger marskpigen Kya der forlades af alle, og lever sit liv alene og isoleret i en faldefærdig hytte i sumpen.

Da Kya er 7 år rejser hendes mor hjemmefra og Kya overlades til et liv med en voldelig far. Hendes større søskende får hurtigt nok og rejser ligeledes hjemfra. Da Kya og hendes far bliver alene, oplever de kun få gode stunder sammen. Resten er vold, druk, sult og ensomhed. Faderen ender også med at rejse og tilbage står Kya - under penge og uden at have gået i skole mere end en dag i sit liv. 

Vi følger Kya frem til voksenlivet. Hun oplever få glæder, og centralt for hele fortællingen er, at Kya igen og igen bliver forladt af dem hun holder af på sin vej. 

Jeg er i teorien med på ideen om at en hovedperson skal opleve modgang for at kunne udvikle sig - men i denne bog er det så ekstremt, at jeg bare blev trist hver gang jeg læste. 

Jeg køber heller ikke ind i fortællingen om, at Kya uden skolegang og uden anden uddannelse end selvstudium af gamle naturvidenskabelige bøger udvikler sig til et litterært geni. Et liv i den form for isolation som Kya oplever vil næppe have været grobund for et sprudlede og velformuleret skriftsprog. 

Alt i alt så er dette bestemt ikke en bog for mig. 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...