Anmeldelse 2 ud af 5 stjerner
En billedbog om pigen Frederikke som køber et gammelt glas med et mønt i, og derefter får besøg af en fe som opfordre hende til at spare penge op, for når glasset er fyldt med penge så vil feen opfylde et ønske.
Vores oplevelse af bogen var, at fortællingen ikke rigtig hang sammen. Bl.a. det med at penge og ønsker har en sammenhæng trak noget ned i det magisk element. Og så var der flaskesamleren foran supermarkedet som senere bedyrer at hun har alt hun kan ønske sig, hvilket virker lidt spøjs når hun samler flasker. Bogen fortæller dermed implicit børn at samfundets fattigste har "alt hvad de behøver" og det billede kan jeg ikke genkende fra virkeligheden.
Bogens illustrationer har flere detaljer hvor barnet selv skal farve, udfylde m.v. og det trækker læseoplevelsen lidt op.
Alt i alt ikke en bog vi kan anbefale.
Bogen er udgivet på forlaget Lille Hoi og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar