mandag den 7. december 2020

Lille Kvast - Den triste yeti af Pierre Bailly og Céline Fraipont


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

En unik børnebog - uden tekst, men til gengæld med de skønneste, udtryksfulde illustrationer der på fineste vis fortæller historien.

Bogen er læst af og sammen med Katrine på 7 år. Katrine bøvler i hverdagen en del med bogstaverne - og i en familie hvor vi læser meget, så er det ikke særlig sjovt. Så da jeg opdagede bøgerne om Lille Kvast øjnede jeg en mulighed for succes.

Katrine fortæller om historien:

Lille Kvast - som jeg tror er en salgs myre - skal i skole, men så blæser han væk. Helt op til bjergene, hvor han ligger og fryser i sneen. Så er der nogle bævere som finder ham,(bag på bogen står der godt nok, at det er murmeldyr, men det gode ved bøger uden ord er jo, at fantasien sættes fri.)

Bæverne hjælper ham - men så kommer der en yeti og den er ikke særlig smart. Den kommer hele tiden til at gøre ting som gør ondt på lille Kvast. Til sidst så skal yetien lære at plukke blomster, så lære den at være forsigtig. Og så spiller de allesammen rock musik. 

Det bedste i bogen er, da lille kvast kommer hjem til sin mor igen.

Katrine 7 år.

Bogen om lille Kvast er allerede læst af flere i familien - både storebror Mads på 10 år og storesøster Sarah på 8 år synes bogen er god. Og selv far har ikke kunne holde fingrene fra den.

Vi er fans af dette univers - Bogen kan læses fra fra ca. 3 år og op

Bogen er den 9. bog om lille Kvast - men bøgerne behøves ikke at blive læst i rækkefølge. 

Bogen er udgivet på forlaget Forlæns og er modtaget som anmeldereksemplar 




 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hr. Rotteborgmester og verdens vildeste Robotteborgmester af Mads Guldborg Bøge og Thomas Porsager

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Bogen handler om Hr. Rotteborgmester og hans bedste ven Phil Collins. Hr. Rotteborgmester bestiller en robot...