onsdag den 8. december 2021

I gudindens hånd af Tamora Pierce

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Vi følger Alanna fra de spæde teenageår til hun bliver en ung kvinde. Hun træner fortsat op til at bestå prøven som ridder, samtidig med at hun forsøger at holde sig på afstand af den skumle magiker hertug Rogir. 

Samtidig med riddertræningen skal Alanna navigerer rundt mellem de nye kærlige følelser der opstår mellem hende og bl.a. tyvenes konge Gergi og den unge prins Jonathan.

Bogen er på under 200 sider og alligevel når Alanna både at blive ca. 5 år ældre, overleve en krig, bestå prøven som ridder, udvikle sig til en kvinde, opleve sin første kærlighed og mere til. Alt dette gør at bogen til tider kan virke lidt forhastet i sin fortællerstil.

Jeg beundre stadig forfatteren for hendes evne til at strikke en fortælling sammen så der hele tiden sker noget og med masser af fremdrift, og også for hendes evne til at skabe interessante karakterer. Derudover så indeholder bogen en troværdig beskrivelse af Alannas overgang fra pige til kvinde.

Alt i alt en udemærket 2´er. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien.

Bogen er 2.del af fantasyserien Løvindens sang og er udgivet på forlaget Tellerup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...