torsdag den 30. december 2021

Kongens forkæmper af Sarah J. Maas

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En meget lovende start på en fantasyserie.

Vi følger snigmorderen Celaena, der sættes fri fra fangenskab på betingelse af, at hun lover at deltage i en konkurrence om at blive Kongens forkæmper. 

Celaena er smuk, klog, dygtig og dødbringende og hvis det ikke var fordi at hun også er reflekterende, morsom og mystisk, så kunne det næsten blive for meget af det gode. Men forfatteren formår alligevel at gøre Celaena til en karakter jeg hurtigt kom til at holde af.

Celaena bringes til slottet og sideløbende med at hun deltager i konkurrencen opstår der romantiske følelser både mellem hende og kronprins Dorian og kaptajn Westfall (personligt holder jeg mest at kaptajnen ❤)

Undervejs støder Celaena også på en smuk prinsesse som bliver hendes ven, og på mystiske magiske kræfter som truer med at dræbe hende. 

Som sagt alt i alt en rigtig god start 👍 Jeg er klar til at læse videre i serien for der er masser af ubesvarede spørgsmål, masser at baggrundshistorie jeg er nysgerrig på og måske også lidt romantisk som jeg håber får lov til at udfolde sig 🥰

- Yvonne 

Bogen er første del i serien Throne of Glass og er udgivet på forlaget Tellerup. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...