Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Vi følger Alanna første år som færdigudlært ridder. Hun begiver sig sammen med sin tro ven Coram ud i ørkenen og bliver her en del af ørkenfolket. Hos ørkenfolket lærer Alanna en ny kultur at kende og hun får mulighed for at dygtiggøre sig ud i magien.
Bogen har virkeligt mange gode elementer. For det første så er der hele Alanna nyfundne forståelse for kvindernes rolle hos ørkenfolket, både de dele som indebærer at Alanna får respekt for de kundskaber som kvinderne besidder fx at væve, men også de dele hun udfordrer ved at gøre sine kvindelige lærlinge til shamaner - et ellers traditionelt mandefag.
Alanna oplever både kærlighed sammen med kronprins Jonathan og tyvekongen Gergi - begge mændene i Alannas liv elsker hende højt, og det er simpelhen en fornøjelse at læse en bog, hvor en kvindelig hovedperson træffer sine valg af partner ikke kun på baggrund af følelser, men også ved brug af velovervejede tanker om fremtiden.
Alt i alt en rigtig god bog.
- Yvonne
Bogen er 3. del af fantasyserien Løvindens sang og er udgivet på forlaget Tellerup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar