Har netop læst bogen, og jeg er rystet og chokeret.
Det er barsk, men så absolut helt nødvendig læsning. At forestille sig, at det Laura bliver udsat for sker i dagens Danmark er en falliterklæring fra samfundets side.
Bogen er selvbiografisk. Vi følger Laura fra hun er to år, hvor hun kommer til Danmark fra Brasilien, med sin mor og to søskende. Familien flytter til Danmark pga. dårlige livsvilkår i Brasilien. De flytter ind hos morens danske mand, der katastrofalt nok viser sig at være en modbydelig pædofil stodder. Herfra er stien lagt for et barsk liv for familien. Laura og hendes søskende bliver herefter anbragt uden for hjemmet. Bogen er en lang fortælling om massive svigt, og den tegner et billede af socialklasse fem med overgreb, psykisk sygdom, misbrug, vold osv.
Jeg synes det mest skræmmende i denne fortælling er at børns ord vægter så lidt. Børnene er de svageste i vores samfund, og bogen viser vigtigheden af, at der er voksne der kan stå op for dem.
Jeg er selv fra underklassen, tvangsfjernet fra min alkoholiske mor, men modsat Laura havner jeg hos den helt rigtige plejefamilie med to uddannede socialpædagoger, som modsat mange af de beskrevne pædagoger i bogen, ved hvordan man tager sig af et omsorgssvigtet barn.
Det er imponerende, at Laura formår at rejse sig fra sådanne oplevelser og ende med at blive et helt menneske.
Denne bog burde være pligtlæsning for alle der beskæftiger sig med anbragte børn.
- Kenneth
Bogen er en selvbiografi udgivet på forlaget DreamLitt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar